Historisk viden

Plantagen Bethlehem

Plantagen Bethlehem lå i Kongens Kvarter på St. Croix. Oprindeligt bestod Bethlehem af tre individuelle plantagegrunde, som siden blev lagt sammen. Da Danmark købte St. Croix af Frankrig i 1733, blev den danske konge den første ejer af Bethlehem. I 1751 blev plantagen solgt til Heyliger-familien, der kom fra den caribiske ø St. Eustatius. I 1767 overtog de Windt-familien plantagen via giftermål. Igennem 1800-tallet blev Bethlehem købt og solgt mange gange. I 1902 opkøbte Lachmann-familien plantagen og byggede en ny og efter datiden moderne sukkerfabrik.

Den dag i dag produceres der stadig landbrugsvarer på Bethlehem af lokale vestindere i et kooperativ.

Plantagen udgjorde et minisamfund i kolonitiden. Her boede plantageejeren eller hans forvalter i hovedhuset, men den slavegjorte befolkning boede i landsbyen.

Foruden sukkerrørsmarkerne var der sukkermøllen, kogehuset og diverse andre fabriksbygninger, som var nødvendige i de forskellige stadier af sukkerproduktionen. På Bethlehem var der ikke blot én sukkermølle, men hele tre.

På en lille del af landbrugsarealet kunne den slavegjorte befolkning holde køkkenhave til eget brug eller med henblik på salg på markedet. Udover at spare udgifter ved at lægge ansvaret for deres kost over på dem selv, var det også en måde, hvorpå plantageejeren prøvede at kontrollere deres fritid. Hvis man bruger al sin fritid på at dyrke grøntsager, er der ikke tid til oprør. Plantageejeren måtte dog supplere med fødevarer, da de slavegjortes jordlodder ikke var store nok til at brødføde dem.

På Bethlehem var der også et sygehus, hvor syge eller tilskadekomne kunne blive indlagt og isoleret fra den raske slavegjorte befolkning.

Del denne side