Historisk viden

Projektbeskrivelse

Bronzealderen, ofte refereret til som ”Europas første guldalder”, var en periode med teknisk fornyelse, sociale transformationer og vidensdeling, hvilket i høj grad var stimuleret af langdistanceforbindelser. Den nordiske bronzealder (1.700 – 500 BC) har efterladt en rigdom af levn fra fortiden i vores landskab, heriblandt adskillige gravhøje, offergaver og helleristninger. Udover disse imponerende kulturlevn findes der i Danmark en unik samling af særdeles velbevaret skeletmateriale: De berømte egekiste-folk. Disse individer, både mænd og kvinder, repræsenterede deres tids elite i en afgørende fase af fortiden, hvor nutidens samfund begyndte at tage form. Bronzealderen er, grundet dens afgørende betydning, blevet grundigt undersøgt, men der er fortsat vigtige spørgsmål, som mangler at blive afdækket. Ét spørgsmål, som er helt centralt for forståelsen af bronzealderens samfund, er relateret til hvorledes udveksling over længere distancer, og dermed graden af mobilitet, fandt sted. Visse eksotiske genstande, som er fundet i Nordeuropa, indikerer en udbredt grad af udveksling med fjerne regioner. Det vides dog ikke, om disse genstande har været handlet mellem nabobyer (lav mobilitet) eller om de er blevet bragt hertil af individer, som har transporteret dem over store distancer (høj mobilitet). Dette væsentlige spørgsmål er særligt aktuelt efter at vores tværfaglige undersøgelser af Egtved-pigen for første gang har påvist langdistancemobilitet af et enkelt individ.

Mobilitet i bronzealderen

Hidtil har den mest succesfulde metode til undersøgelse af forhistorisk mobilitet for enkelte individer været strontiumisotopanalyse (87Sr/86Sr) af tandemalje og knogler . Herved opnås en geografisk herkomst, som er baseret på individets gennemsnitlige fødeindtag over en flerårig periode. Metoden er derfor egnet til at identificere menneskers mobilitet over længere tidsintervaller. Vi har videreudviklet metoden, så den nu også kan bruges på hår og negle, og det er dermed blevet muligt, for første gang, at undersøge menneskers mobilitet inden for månedlige intervaller. Med ét er det detaljeniveau, hvormed vi kan spore fortidsmenneskers mobilitet, gået fra at være gennemsnittet over en årrække, til at have en opløsning på månedsbasis. Det gør os i stand til at identificere et enkelt individs mobilitet over kortere og længere tidsintervaller, og dermed bestemme detaljerede rejsemønstre for hele dets levetid; såsom det er blevet gjort med Egtved-pigen.

Status/rolle

Foruden de videnskabelige resultater, som vi har opnået ved undersøgelserne af Egtved-pigen, har vores studie også rejst mange nye spørgsmål i forhold til omfanget af sociale systemer, karakteren af langdistance-forhold og -rejser, samt den mulige selvstændighed og magt som bronzealderkvinder kan have haft. Med andre ord giver vores studie af Egtved-pigen anledning til at genoverveje og undersøge kvinders status i bronzealderens socioøkonomiske og socialpolitiske systemer.

Kvindelig indentitet

Foruden mobilitet og forbindelse til fjerne egne, er bronzealderen karakteriseret ved fremkomsten af identitetsfølelse. Individets selvforståelse er en vigtig udvikling i forhold til hvordan vi opfatter nutidens samfund. Der er tegn på, at folk begyndte at differentiere sig på måder, hvor der blev lagt vægt på individualitet, og en opfattelse af identitet opstår i denne periode (Sørensen, 2013). Disse forandringer fremkom formentlig af en gradvis forandring af sociale relationer, som følge af ændringer i den sociale struktur ansporet af langdistancenetværk. Dette aspekt af den individuelle identitet er ofte blev identificeret og undersøgt ud fra sammensætningen og herkomsten af gravfund (Sørensen, 2013). I den nordiske bronzealder opstår der i ca. 1400 f.Kr. et skifte, hvor gravgaver begynder at dukke op i kvindegrave, hvilket peger i retning af en form for kvindelig identitet.

Egekistegrave

Projektet vil forsøge at afdække kvinders herkomst, identitet og rolle i bronzealdersamfundet, ved hjælp af naturvidenskabelige undersøgelser af skeletmaterialet fra den unikke samling af egekiste-grave fra den danske bronzealder.

To egekiste-grave har særlig interesse: Skrydstrup-kvinden og Borum Eshøj-kvinden. Disse to fund er særdeles velbevarede og er næsten samtidige med Egtved-pigen, hvilket giver en enestående mulighed for at bekræfte/afkræfte om Egtved-pigens dynamiske liv er et enligt tilfælde af høj mobilitet, eller om kvinder fra den samme tidsperiode og sociale status levede lige så dynamiske liv.

Disse spørgsmål vil blive besvaret vha. ”state-of-the-art” arkæometriske metoder, inklusiv radiogen isotop-analyse (87Sr/86Sr), stabil isotop-analyse (δ13C og δ15N), mikroskopiske undersøgelser, aDNA analyse og kontekstuel arkæologi. Kombinationen af disse metoder vil give et unikt indblik i:

a)      Hvor mobile bronzealderelitekvinder var

b)      Hvorledes de blev anset i bronzealdersamfundet

c)      Deres rolle i langdistance handelsnetværk

Del denne side