Historisk viden

Projektleder Karin Margarita Frei

Projektleder, Karin Margariat Frei, er forskningsprofessor i Arkæometri ved Nationalmuseet. Hun har udviklet flere sporings metoder baseret på strontiumisotop systemet, herunder en høj tidsopløsning sporings teknik til menneskehår og negle, som viste for første gang nogensinde muligheden for at rekontsruerer et forhistoriske menneskes rejseaktivitet i en hidtil uset detalje, ligesom f.eks ved Egtvedpigen.

Karin Margarita Frei har en kandidatgrad i geologi/geokemi fra Naturvidenskabeligt Fakultet på København Universitet. Hendes specialeprojekt, som blev skrevet under vejledning af Prof. Minik Rosing, omhandlede metasomatiske geokemiske processer i metamorfe bjergarter fra det berømte område Isua i Grønland. Hun besluttede sidenhen sig for at gøre en tværfaglig karriere og gennemførte sin Ph.D. i arkæometri ved Den Danske Grundforskningsfond’s Center for Tekstilforskning (CTR) ved Humanistisk Fakultet på Københavns Universitet, under vejledning af lektor Henriette Lyngstrøm. I sin Ph.D. udviklede Karin en metode baseret på strontium-isotopsystemet til at undersøge herkomsten af antikke tekstilers råmaterialer. Karin har sidenhen gennemført adskillige Post Doc’s og deltaget i forskellige tværfaglige projekter, herunder ERC Advanced Grant-projektet ”The Rise”. Hun har desuden kortlagt strontium isoscape for hele det danske område, såvel som dele af Europa. Karin M. Frei er i dag en af de førende forskere inden for højpræcisions-bestemmelse af menneskelig mobilitet, og inden for udvikling af nye strontiumisotop-baserede metoder til sporing af arkæologiske  organiske materialer, såsom hår, negle og kremerede knogler. Hendes forskning har fokus på migration og handel i forhistorien, samt identitetsstudier.

Efter sin Ph.D har Karin M. Frei gennemført adskillige forskningsprojekter, som har undersøgt migration blandt forhistoriske mennesker og dyr på adskillige lokaliteter i og udenfor Danmark, samt i forskellige forhistoriske og historiske tidsaldre, fra Mesolitikum til Middelalderen. Størst betydning for ”Bronzealderkvinders Fortællinger” har nok været hendes arbejde på Egtved-pigen (Frei et al., 2015), som resulterede i det første bevis på et enkelt individs gentagne langdistance-mobilitet/rejser, og samtidig beviste at Egtved-pigen stammede fra et sted uden for nutidens danske område (Bornholm undtaget).

Portræt fra Videnskab.dk

Del denne side