Historisk viden

Serampore Initiativet

Historisk baggrund

I 1755 fik det danske Asiatisk Kompagni tilladelse af den lokale fyrste til at oprette en handelsloge ved Hooghly-floden i Bengalen, 25 km nord for den britisk-indiske hovedstad Calcutta (i dag Kolkata). Målet var at købe varer som silke og bomuld samt det vigtige salpeter, der blev brugt til at fremstille krudt. Logen fik navnet Frederiksnagore, men blev som regel kaldt ved sit indiske navn, Serampore (Srirampur). Hooghly-flodens størrelse gjorde det muligt for de europæiske handelsskibe at sejle op med varer, og englænderne, franskmændene, hollænderne og portugiserne anlagde også handelsloger langs den attraktive flod.

Serampores udvikling

Serampore eksisterede allerede som flere mindre landsbyer ved danskernes ankomst, men den udviklede sig betragteligt under det danske styre. Det administrative centrum for byen var den danske handelsloge, der var omkranset af en høj mur og indeholdt bygninger til embede og bolig. Selvom Serampore blev ledet af danskere, var den dog mere international end dansk. Den blev befolket af europæiske tilflyttere fra de nærliggende byer, og på hovedgaden og langs med floden skød elegante villaer op. Indere fra alle lag blev også tiltrukket af de muligheder for handel og produktion, som Serampore tilbød, og de rigeste af dem anlagde store paladser side om side med de europæiske huse.

I 1777 overgik Serampore fra Asiatisk Kompagni til at tilhøre den danske konge. Byen blomstrede især op under chefen Ole Bies embedsperiode (1776-1805), og den nuværende historiske bykerne stammer fra hans tid. Bie forblev i embedet til sin død, og hans grav findes stadig på byens danske kirkegård. En vigtig faktor for opblomstringen var Danmarks neutralitet under den Amerikanske uafhængighedskrig og krigene, der fulgte i kølvandet på den franske revolution i 1789. Både englændere, franskmænd og hollændere søgte tilflugt i Serampore, enten på grund af deres nationalitet eller fordi de skyldte penge væk. Udover de ekstra skatter tilflytterne bidrog med, tjente de danske handelsskibe også stort på at føre engelske formuer fra Indien hjem til Europa under neutralt flag.

Missionen og Serampore College

Af de mange tilflyttere fik en gruppe engelske missionærer i de første årtier af 1800-tallet en helt særlig betydning. Den britiske koloniadministration forbød kristen mission blandt indere, men i Serampore gav danskerne missionærerne lov til at arbejde frit. De grundlagde et bogtrykkeri og udgav et stort antal værker på en række sprog fra Indien og det øvrige Asien – sprog der i mange tilfælde aldrig før havde været gengivet på tryk. Som en del af missionsarbejdet grundlage de også Serampore College til undervisning i religion og asiatiske sprog. I 1827 blev Colleget anerkendt af Frederik VI som det tredje danske universitet efter København og Kiel. Det er endnu mere bemærkelsesværdigt, at Serampore College med den danske kongens anerkendelse også blev det første moderne universitet i Asien.

Salget af Serampore i 1845

Den engelske besættelse af Danmark 1807-1814 blev et vendepunkt i Serampores historie. Englænderne havde sat sig på størstedelen af handelen i Indien og pålagt store skatter på varerne, og der var ikke længere interesse i at opretholde en dansk handelsstation. I 1845 solgte Danmark derfor efter længere tids forhandling Serampore og Tranquebar til det engelske Ostindiske Kompagni. Korvetten Galathea blev udsendt for at bistå ved den praktiske overdragelse og desuden for at undersøge de sidste danske besiddelser i Asien, øgruppen Nicobarerne, samt at foretage videnskabelige undersøgelser under skibets jordomrejse.

Del denne side