Historisk viden

Forbrugersamfundet

Trods krisen i 1930'erne var der en vis fremgang i de hjem, der ikke var ramt af arbejdsløshed. Reallønnen var højere i 1930'erne end i det foregående årti. Det betød, at lønarbejdere, der var i arbejde, fik større overskud til forbrug, end de tidligere havde haft. Størstedelen af lønnen gik dog stadig til husleje, mad, lys og varme.

Under højkonjunkturen 1957-1973 med den fulde beskæftigelse fra begyndelsen af 1960'erne fik mange familier en øget indkomst. Flere kvinder foretrak at blive på arbejdsmarkedet, når de blev gift, idet man med en ekstra indtægt kunne anskaffe sig de mange nye forbrugsgoder eller statussymboler.

1960'erne var præget af en hidtil uset økonomisk vækst. Væksten pr. indbygger var mere end dobbelt så høj som i noget andet tiår. Selvom økonomien igen gik ned ad bakke i 1970'erne, blev danskerne statistisk set dobbelt så velhavende fra 1960 til 1980.

Boligen blev større med moderne bekvemmeligheder, børn fik egne værelser, og stuen nye møbler og tv. Bil, hus og de nye charterrejser kom inden for stadig fleres rækkevidde. Reklame og markedsføring var i vækst og med til at skabe nye behov. Prisen for velstand var det daglige tidspres med dobbeltarbejde for kvinderne.

Mange af de nye forbrugsgoder, fx køleskab og vaskemaskine, kunne lette husmoderens arbejde, så hun kunne fungere både ude og hjemme. De første køleskabe kom i 1920’erne, men udbredelsen kom først i gang efter Anden Verdenskrig. I 1960’erne havde ca. halvdelen af de danske hjem køleskab, ti år senere stort set alle. Køleskab og fryser revolutionerede indkøbs- og madvanerne. Derimod fik vaskemaskinen ikke samme hurtige udbredelse som køleskabet. I 1970’erne havde kun ca. halvdelen af befolkningen vaskemaskine. Til gengæld skød møntvaskerier op overalt i byerne, og moderne ejendomme blev udstyret med vaskemaskiner til fælles afbenyttelse.

Andre nyheder tiltrak på grund af farver og design eller erstattede blot ældre modeller. De ændrede ikke dagliglivet som sådan. Kaffeposen blev fx skiftet ud med papirfiltre, og på de nye termokander kunne kaffen holde sig varm i flere timer. Gryder og pander skulle kunne tages lige fra komfuret til spisebordet, hvad der også sparede opvask.

Med de plastmaterialer i stærke farver, der kom frem efter krigen, blev der skabt brugsting, der afløste ting af træ, glas og ler. Plastic passede til den nye forbrugermentalitet. Det var billigt og kunne hurtigt udskiftes. Skulle stuen have nye møbler, var teaktræ sagen, mens lamper, pynteting, ja selv tapet fik de nye abstrakte og asymmetriske former og mønstre. Mens man tidligere anskaffede sit indbo som en investering for livet, blev det efterhånden almindeligt at skifte ud og købe nyt.

Del denne side