Historisk viden

Gårdmandsfamilien

I begyndelsen af 1900-tallet havde produktionsomlægning og andelsbevægelse ændret landbosamfundet. Bonden var blevet gårdejer. Politisk var han for det meste venstremand og læste en af venstreaviserne. Andelsmejeriet aftog hans mælk, slagteriet hans svin. Smør og bacon blev indbringende eksportvarer. Indtægterne steg og kunne omsættes i nogle af de nye maskiner, der gjorde arbejdet mere effektivt, eller investeres i opførelsen af en moderne gård, der svarede til den ændrede drift. Skrivebordet blev en vigtig arbejdsplads, hvad enten det stod i stuen eller i et særskilt kontor.

Mange gårdmandskoner havde som unge været på højskole og fået en række praktiske kundskaber, som kunne omsættes til glæde for familie og hushold. Gårdmandskonen tog sig af stuehusets nye indretning med praktisk komfurkøkken og stuer indrettet efter borgerlig smag. På store gårde indrettedes folkestuer, hvor de ansatte indtog deres måltider. Det tætte forhold mellem arbejdsgiver og ansatte var på retur. Med pengeøkonomien forsvandt de gamle tidskrævende husholdningsarbejder, og gårdens kvinder fik mere tid, der bl.a. blev brugt i hjemmet, hvis nye indretning krævede mere pasning. Der blev også tid til nye sysler som at sylte og bage småkager samt til at brodere sofapuder og et væld af pyntestykker til hjemmets udsmykning.

Del denne side