Historisk viden

Den rette partner

Giftermål var en forudsætning for den adelige slægts videreførelse. I renæssancen blev ægteskab indgået af hensyn til slægtens fremtid. Kærligheden kom i anden række.
En adelig måtte i realiteten kun indgå ægteskab med en anden adelig. Kærlighed var sekundær, når den rette partner skulle udvælges. De store adelsslægter giftede sig med hinanden for at videreføre gods og guld samt slægtens ære. Det hændte, at fremtidige ægteskaber blev arrangeret, mens børnene endnu var små.

Ægteskab med politisk sigte

Det var ikke ualmindeligt, at ægteskaber blev aftalt af strategiske grunde. Et eksempel er Tycho Brahes forældre. Under reformationens magtkamp havde hans mors familie, Billeslægten, været på den katolske kirkes side. Braheslægten havde støttet den sejrende part - Christian 3 og reformationen.

Giftermål uden for adelsstanden ilde set

Hvis adelige giftede sig med en ikke-adelig, var ægteskabet ikke nødvendigvis ulovligt, men børnene blev ikke adelige. I 1582 strammede Frederik 2. op på ægteskabslovene med en forordning, der bl.a. gjorde brudevielsen ved kirken til den eneste lovlige måde at indgå ægteskab på. Tycho Brahe havde giftet sig både borgerligt og "papirløst", og var bl.a. derfor faldet i unåde hos Christian 4. Tychos børn blev ikke regnet som adelige i Danmark.

Del denne side