Historisk viden

Adelen som krigerstand

Alle adelige var fritaget for skat og skulle til gengæld yde kongen krigstjeneste. Højadelen bevarede sin status som krigerstand gennem renæssancen, hvorimod lavadelen erstattede sin krigspligt med en afgift til kongen.

Adelsmænd i panser og plade

Adelen havde siden middelalderen haft status af værnestand, og denne pligt blev taget meget alvorligt. Adelsmanden stillede som rytter i panser og plade, med sværd og pistoler. Han skulle ikke kun stille med sig selv, men også med et nærmere aftalt antal ryttere.
Et citat af Herluf Trolle bekræfter den adelige bevidsthed som rigets beskytter. Han sejlede i 1565 ud som admiral imod svenskerne og blev dødeligt såret: "Ved I, hvorfor vi hedder herremænd, hvorfor vi bærer gyldne kæder og har jordegods og vil være...højere agtet end andre? Derfor...at når konge og herre, land og rige har det behov, da skal vi rigens fjender afværge, beskytte og beskærme med al magt og formue vort fædrene rige, at vore undersåtter må bo og være udi fred og rolighed. Ja, vil vi have det søde, må vi også tage det sure med."

Adelige riddere blev overflødige

I 1500- og begyndelsen af 1600-tallet bar adelsmanden rustning i kamp, da ildvåbnene endnu ikke kunne gennembryde en rustning. Blankvåben - sværd og lanser - var endnu i 1500-tallet ikke uden betydning på slagmarken.
Op gennem 1600-tallet blev massehærene afgørende på slagmarken, og den adelige ridder blev gjort mere og mere overflødig. Adelen tjente i stedet for kongen på andre, mere civile måder, og lavadelens krigspligt blev typisk erstattet med en afgift.

Del denne side