Historisk viden

Adelsliv i renæssancen

I renæssancens Danmark udgjorde adelen en lille, men meget priviligeret gruppe.  I renæssancens standsamfund var den danske adel opdelt i høj-, mellem- og lavadel. 

Højadelen var rigets ældste, fornemmeste og mægtigste slægter. De havde stor indflydelse, både hvad angår kultur og dannelse, men også politik og magt. 

Adelige var født ind i standen, de ejede godser og bestyrede len. Adelen var fritaget for skat, men skulle tilgengæld yde kongen krigstjeneste. Renæssancens adel var også en krigerstand.

Den gode stil

Der blev brugt mange penge på flotte møbler og luksus, der kunne imponere venner og standsfæller. Det gjaldt om at vise god stil.

Slægten

At have en anetavle med fornemme slægter og deres våbenmærker var i høj kurs. Slægtens betydning var stor!

Barndommen

Var man født i sejrsskjorte, var man godt stillet ifølge folketroen. Men god opdragelse og uddannelse hørt også til den adelige barndom.

En god død

For renæssancens adel var døden mindst lige så vigtig som livet. Det gjaldt om at få en god død og et værdigt eftermæle.

Del denne side