Historisk viden

Den gamle tro

I begyndelsen af vikingetiden troede vikingerne på de nordiske guder. I Europa havde man taget kristendommen til sig, og derfor skilte vikingerne i nord sig ud. De kristne kaldte vikingerne for hedninge. Hedninge blev brugt i flæng om alle med en afvigende tro. Vikingerne var dog godt tilfredse med deres egne guder. De nordiske guder havde nemlig vist deres overlegenhed gennem vikingernes mange succesfulde plyndringstogter af kristne rundt om i Europa. I hvert fald for en tid...

Skriftlige kilder

Vores viden om vikingernes tidlige tro – den før-kristne tro – er et kludetæppe af oplysninger fra mange steder, tider og ofte fra mennesker med en helt anden baggrund. 

De vigtigste kilder kommer fra Den Ældre Eddas gudedigte og den Yngre Edda – en bog med genfortællinger af de nordiske myter skrevet af Snorre Sturlasson. Begge er skrevet af kristne historiefortællere i begyndelsen af middelalderen. Fortællerne må altså have hørt historierne om vikingerne fra andre. Det betyder, at kilderne ikke altid fortæller, hvordan vikingerne så på guderne, men derimod, hvordan de kristne opfattede de nordiske guder.

Vi har kun nogle få kilder fra vikingetiden. Det er arabiske rejsebeskrivelser, kristne vesteuropæeres beretninger, skjaldes fyrstedigte og runesten. I tidlige lovteksters bestemmelser kan man også hente viden om den før-kristne tro og dens skikke.   

Udover kilderne findes der nogle få arkæologiske genstande, der fortæller om vikingernes tidlige tro og den nordiske gudeverden. Thorshammeren er et af de mest kendte eksempler. Thor var tordenguden, og med hammeren Mjølner beskyttede han Midgård – menneskenes verden. Der er også fundet smykker, der forestiller valkyrier. Valkyrierne var kvindelige guddomme, som Odin sendte til slagmarken for at udvælge de krigere, der skulle dø, og bringe dem til Valhal. Her opvartede valkyrierne de faldne krigere. 

Kopitro?

Der er bevis for, at de nordiske guder blev dyrket allerede i jernalderen, mindst 300 år før vikingetidens begyndelse. På guldbrakteater er der billeder af myterne om de nordiske guder. For eksempel ses billeder af krigsguden Tyr med hånden i munden på Fenrisulven, og man ser billeder af den skønne gud Balder, som bliver dræbt af en pil lavet af mistelten.

Inspirationen til de nordiske guder menes at stamme fra middelhavsområdet. Især fordi de nordiske guder har flere ligheder med de romerske.

Guderne er med dig hver dag!

Vidste du, at vi har de nordiske guder med os hver dag? De indgår nemlig i ugedagenes navne:
Tirsdag betyder Tyrs dag, onsdag Odins dag, torsdag Thors dag og fredag er lig Odins kone Friggs dag eller kærlighedsgudinden Frejas dag. Søndag og mandag er opkaldt efter solen og månen, mens lørdag betyder vaskedag.

Ideen om at give ugedagene gudenavne var lånt af romerne, der opkaldte dagene efter de fem da kendte planeter med gudenavne samt efter sol og måne. Selvom vikingerne lod sig kristne, gav de aldrig helt slip på de nordiske guder. Ugedagenes nordiske navne er et godt eksempel herpå. 

Vikingernes verdensbillede

Gudernes hjem
Asgård svævede over jorden og var en stor befæstet borg med en høj mur eller et højt hegn omkring. I Asgård lå adskillige haller og gårde, hvor guderne boede.


Jætter
Ved verdens ende boede jætterne – guder og menneskers fjender. Jætterne var i familie med de nordiske guder, men alligevel var de bitre fjender. De kæmpede gang på gang mod hinanden. Særligt Thor tog tit på jættejagt. For vikingerne var jætterne lig med ondskab og kaos. Ved verdens undergang – Ragnarok – skulle jætter, guder og mennesker mødes én sidste gang i et drabeligt slag.

Andre væsner
Ved Yggdrasils rødder boede nornerne – skæbnegudinder, for såvel guder som mennesker. De spandt den uundgåelige skæbnetråd og bestemte over livet. De farligste væsener var Fenrisulven og Midgårdsormen – en kæmpe søslange, som strakte sig rundt om hele jorden.

Del denne side