Historisk viden

Vikingernes røveri mod kirkerne

Vikingetidens begyndelse plejer man normalt at sætte til år 793 e.Kr., det år, da det første dokumenterede angreb blev foretaget af vikinger. Målet var et kloster på den nordengelske ø Lindisfarne. Det fortælles i den angel-saksiske krønike, at de vilde hedninge trampede på helgeners knogler og ødelagde Guds hus.

Netop at denne nye skandinaviske trussel var rettet mod kirker og klostre, fandt man særlig horribelt i samtiden - vikingerne beskrives ofte som vantro eller hedninge og fuldstændig uden samvittighed.
Ud fra vikingernes synspunkt blev angrebene nok især sat ind, hvor man regnede med, at det bedst kunne betale sig, og hvor udbyttet blev størst. Klostrene var ofte fyldt med kirkesølv og ydermere dårligere forsvaret end handelsbyerne. De første vikingetogter var ikke store samlede flåder med flere tusind mand, og kirker og klostre var derfor i høj grad egnede mål.

Det faktum, at de udfarende vikinger ikke bekendte sig til den kristne gud og derfor ikke gik af vejen for at plyndre kirker, har i høj grad været med til at tegne eftertidens billede af dem. Mange af de bevarede skriftlige kilder fra perioden er skrevet ned af munke, og deres beskrivelser er udpræget negative. Da vikingerne ikke selv havde for vane at nedskrive krøniker, er billedet af vikingerne stadig farvet af disse gamle beskrivelser. Selv i dag bliver vikingerne betegnet som særligt blodtørstige og ugudelige, selvom arkæologien har løftet sløret for en periode, hvor handel, fiskeri og jordbrug i ligeså høj grad kendetegnede hverdagen.

Vikingernes plyndringer af kirker og klostre

Vikingerne er især kendt for deres plyndringer og hærgen i naboegnene til Danmark. Under disse plyndringer kom de i besiddelse af genstande fra klostre og kirker i Vesteuropa. Fra Danmark kendes to frankiske sølvbægre, som er fremstillet i Vesteuropa umiddelbart før år 800. Bægrene er såkaldte pyxis, som i kirkerne anvendtes til opbevaring af alterbrødet under uddelingen af sakramentet. I Danmark indgik de imidlertid sammen med små hjemlige sølvbægre i stormænds drikkeservicer, som muligvis anvendtes ved særlige ritualer. Kirken har formentlig ikke overladt disse hellige bægre frivilligt til de hedenske vikinger. Man kan således forestille sig, at vikingerne selv har været inde i kirken og hente dem.

Del denne side