Historisk viden

Hvem var stormanden på Tissø-gården?

Den aristokratiske arkitektur samt de mange fund af eksklusive smykker og våben af høj kvalitet viser, at velstående mænd og kvinder boede på stedet i næsten 500 år. Der er ingen tvivl om, disse personer tilhørte den absolutte elite blandt datidens befolkning – måske var de endda en del af kongeslægten? I Gl. Lejre på Sjælland og i Järrestad i Skåne er der udgravet stormandsresidenser, som på mange punkter har store ligheder med storgårdspladsen ved Tissø. En mulig tolkning er, at Tissø nok var en kongsgård, men kongeslægten havde sin permanente bolig og begravede sine døde i Gl. Lejre.

Med passende mellemrum rejste kongen omkring i landet til sine kongsgårde, hvorfra han kunne føre kontrol med sit rige, afgøre tvister, indkræve afgifter og udføre sine hverv indenfor kulten. En mobil eller rejsende kongemagt kendes også fra Kontinentet i årene fra ca. 550 til 1000 e.Kr., bl.a. hos merovingerne og senere hos karolingerne og ottonerne. Kombinationen af kongsgård, kultsted og marked ses f.eks. i Karl den Stores pfalzkompleks i Aachen. Når kejseren kom forbi paladset med hele sit hof, opstod der marked med et mylder af handlende og håndværkere. Det er netop denne form for opblomstring af aktivitet, der også kan påvises på Tissø.

Del denne side