Historisk viden

Vikingernes navne

Hvad hed vikingerne?

I vikingetiden fik mange drenge navn efter guden Thor, som Toke og Thorsten. Dyrenavne var også populære. Det var ikke ualmindeligt at møde vikinger med navne som Orm, Ulf og Bjørn, hvis navne gemmer på gudernes frygtindgydende fjender – Midgårdsormen og Fenrisulven – uhyrer, som de nordiske guder skulle besejre ved Ragnarok.

Navnene kunne også være tillagt særlige egenskaber som Frida, der betyder ”fred” eller Astrid, ”smuk og elsket” – mon ikke hun har været en ombejlet kvinde, modsat Hilda, ”kamplysten”!
Navnene gav vikingerne styrke og beskyttelse i livet.

Mange af vikingetidens navne er stadig i brug i dag. Mon ikke du kender én, som hedder Rune eller Erik, eller hvad med Sigrid og Tove? I boksen kan du se flere af de navne, som vikingerne brugte, og hvad de betød. Måske gemmer der sig en viking i dit navn?

Hvor kender vi navnene fra?

Vikingernes navne kender vi blandt andet fra runeindskrifter og stednavne. Nogle få udenlandske kilder omtaler ligeledes vikingernes navne. Mange af disse navne er særlige for Norden. Derfor kan vi udskille dem fra navne i brug andre steder. Eftersom det hovedsageligt var mændene, der tog på eventyr, finder vi flere mandsnavne end kvindenavne. Dette kan for eksempel ses i vikingekolonierne i England.

Navneskikken har klare rødder i den forudgående tid. Men i vikingetiden vinder særligt navne på de nordiske guder og mytologiske dyr frem. Visse navne vandt indpas i bestemte slægter, som Harald, Svend og Knud – den danske kongeslægt i sen vikingetid og tidlig middelalder.

Nogle vikinger bar et tilnavn. Det kunne for eksempel angive et slægtskabsforhold (søn af, datter af) eller det sted, man kom fra (fx Bjarke den Norske, han boede i Danmark). Navnet kunne også være karakteriserende i forhold til en særlig egenskab eller ejendel (fx Asgot med det Røde Skjold).

Men det er også sikkert, at eftertiden var yderst opfindsom med tilnavne, når der fortaltes eller blev skrevet om personer fra ”gamle dage”. Store personligheder som Harald Blåtand og Harald Hårfager omtales i samtidens kilder kun ved fornavn, og det vides derfor ikke, om de bar tilnavnet mens de levede.

Med kristendommens indførelse i den sene vikingetid begynder bibelske navne at vinde frem. Vikingernes navne gik dog ikke i glemmebogen. Og i dag navngives der stadigvæk med navne, som har rødder i vikingetiden.

Vikingenavne

Her kan du se nogle af de navne, vikingerne brugte, og se hvad de betød.

Drengenavne fra vikingetiden

Arne: ørn
Birger: vogter
Bjørn: bjørn
Bo: den bosatte
Erik: enehersker        
Frode: vis og klog
Gisles: pryd
Gorm: den der ærer gud
Halfdan: den halvt danske
Harald: hær og hersker
Knud: knude
Kåre: med krøllet hår
Leif: efterkommer
Njal: kæmpe
Roar: berømmelse og spyd
Rune: hemmelighed
Sten: sten
Skarde: med kløftet hage
Sune: søn
Svend: fri mand, som er i en andens tjeneste    
Troels: Tors pil
Toke: Tor og hjelm
Torsten: Tor og sten
Trygve: pålidelig
Ulf: ulv
Ødger: rigdom og spyd
Åge: mand der pløjer; stamfader

Pigenavne fra vikingetiden

Astrid: smuk, elsket
Bodil: bod og kamp
Frida: fred
Gertrud: spyd
Gro: at gro/vokse
Estrid: gud og smuk
Hilda: kamplysten
Gudrun: gud og rune
Gunhild: kamp, strid
Helga: hellig
Inga: af guden Inge
Liv: af liv
Randi: skjold og helligdom
Signe: den der sejrer
Sigrid: sejrende rytterske
Revna: ravn
Sif: hustru og brud
Tora: af guden Tor
Tove: due
Thyra: hjælpsom
Thurid: Tor og smuk
Yrsa: vild eller hunbjørn
Ulfhild: ulv og kamp
Åse: gudinde



Del denne side