Historisk viden

Landtransport i vikingetiden

Selv om vikingetiden især er kendt for smukke og funktionelle vikingeskibe, var også transport til lands en vigtig del af livet. Man kunne gå, ride og køre. Om vinteren kunne man tillige komme frem ved hjælp af ski, skøjter og slæder. Vogne var i brug i de områder, hvor terrænet tillod det. Der kendes veje i form af hjulspor. Okser kunne bruges til at trække grove arbejdsvogne, mens heste formentlig oftest blev brugt til transport af personer. Indimellem gøres arkæologiske fund, der vidner om vikingetidens transportmuligheder. Ud over mankestole, som dem der var i depotet fra Mammen, kendes fund af vognfadinger (vognens kasse). Disse vognfadinger findes sommetider i forbindelse med kvindegrave, hvor de har været  anvendt som ligkister. 

Del denne side