Historisk viden

Trelleborgene

På den store Jellingsten forklarer Harald Blåtand bl.a. hvordan han vandt sig hele Danmark og Norge. En påstand af den art kan det være svært at finde bevis for i det arkæologiske fundmateriale, men i dette tilfælde har vi faktisk fund fra perioden, der vidner om en stærk kongemagt.

I 980‘erne blev de såkaldte Trelleborge anlagt på strategiske steder rundt omkring i Danmark. Indtil videre er fundet Fyrkat ved Hobro, Nonnebakken i Odense, Aggersborg i Nordjylland og Trelleborg ved Slagelse. De varierer i størrelse med Aggersborg som den klart største med sine 240 meter i diameter, men er ellers meget ens. De er cirkelrunde voldanlæg med en spidsgrav løbende på ydersiden. Indvendigt var borgen delt i fire kvadranter med langhuse ordnede i karréer, og fire porte sikrede adgangen til fæstningen.

Den meget præcise datering er opnået ved datering af træringene i nogle egestolper fra Fyrkat og Trelleborg, der har vist sig at være fældet i 980-81. Det gør det relativt sikkert, at kongen, der stod bag de imponerende borge, hed Harald Blåtand.

Hvorfor forskanse sig når man har vundet?

Hvorfor pludselig opføre store militære fæstningsværker 15 år efter, at han angiveligt havde sikret sig herredømmet i landet? Der er mange teorier, der søger at besvare denne spændende gåde:

En mulighed er, at borgene kan være opført for at sikre, at den tyske kejser ikke skulle drage hærgende gennem landet, som han havde gjort nogle år før i 974. At skabe et net af forsvarspunkter ville besvære en fremmed erobring og skabe muligheder for udfald mod fjendens hær.

En anden teori ser borgene som et led i den bitre borgerkrig, der hærgede landet i disse år mellem kong Harald og hans søn Svend Tveskæg. Harald forsøgte at kvæle oprøret ved at lade borganlæggene opføre strategiske steder i riget, så han var bedst muligt forberedt på sønnens angreb. Specielt Trelleborg bærer præg af at være blevet angrebet og muligvis brændt ned, så dette er en mulighed. Sporene af kampe ved borgen ses i form af pilespidser i volden og massegrave med skeletter af lemlæstede..

En tredje mulighed er, at Harald Blåtand brugte borgene til at holde sammen på riget. Flere andre bygningsværker i perioden vidner om store investeringer i infrastruktur og militære anlæg. Bl.a. kan nævnes den 700 meter lange egetræsbro over vådområdet Ravning Enge syd for Jelling. I dette lys kan Trelleborgene ses som et sted, hvorfra man kunne styre lokalområdet, opkræve skatter o.lign.

Del denne side