Historisk viden

Samfundsorden i vikingetiden

Vikingesamfundet var inddelt i tydelige sociale lag. I samfundets top var stormændene, i midten bønderne og i bunden slaverne. De mest velstillede og de laveste i samfundet levede for en stor dels vedkommende sammen. Samfundets store skel gik mellem fri og ufri, men også mellem rig og fattig. Og ikke mindst mellem mand og kvinde.

I vikingetiden var æren, familien og slægten altafgørende, og samfundet var bundet sammen af traditioner og normer. Blev normerne brudt, mistede man æren og samfundets anerkendelse. Den personlige ære blev opnået gennem særlige egenskaber som for eksempel fysisk mod, dygtighed, gavmildhed og ikke mindst kammeratskab. I kristen tid blev kirke- og brobyggeri også tilføjet som gode egenskaber.

Eftermælets evige betydning var vigtigt for vikingerne. Hvis man havde æren og ryet i behold, ville ens navn aldrig blive glemt:

Slægt dør,
man selv dør,
dø skal gods og guld;
et ærligt navn skal aldrig dø,
et man vandt
ved sit værk

(Hávamál strofe 77).

Leveregler

Det store eddadigt Hávamál giver i modsætning til vikingetidens mange heltedigte om krigeriske bedrifter en lang række praktiske leveregler i dagligdagen. Der er vers om klogskab, venskab, at være gæst, opførsel på tinge osv.

Rigs Vandring

Digtet Rigs Vandring rummer en levende skildring af vikingetidens klassesamfund. Rig, som er guden Heimdal, er på rejse i menneskenes verden.

Rig kommer først til en ussel rønne, hvor han møder et pjaltet par, Oldefar og Oldemor. Her beværtes han med elendig mad. Om natten ligger han i sengen mellem de to. Ni måneder senere føder Oldemor en grov, sort og ludende søn, som bliver døbt Træl. Træl avler børn med den snavsede Tøs, og deres børn bliver ophav til trællenes æt.

Dernæst besøger Rig Bedstefar og Bedstemor. De skildres som et typisk bondepar. Også her ligger han midt i deres seng, og Bedstemor nedkommer ni måneder efter med en dreng, der døbes Karl. Karl vokser op og gifter sig med et passende parti, som overlades husets nøgler. Karls børn bliver bønders æt.

Til sidst kommer Rig til en storbondes gård, hvor han ligger mellem Far og Mor. Mor nedkommer med en søn, der døbes Jarl. Rig lærer Jarl at mestre runer. Jarl går i krig og kommer til at eje 18 gårde. Han gifter sig med Erna, og de får sønnen Konr (red. ”konge”) den Unge. Konr bliver gift og får et kongerige.

Rigs rejse blandt menneskene resulterede i de tre sønner: Træl, Karl og Jarl, som blev stamfædre til henholdsvis trællene (slaverne), bønderne og stormændene.

Del denne side