Historisk viden

Krydderier og grøntsager i vikingetiden

Vikingerne kendte til flere vilde planter og urter, som blev brugt til at krydre maden med. Der ses klassiske ”nordiske” krydderier som dild, enebær, kommen, sennepskorn, ramsløg og peberrod. Men også krydderier, vi i dag forbinder med sydligere himmelstrøg, har vokset i Danmark: koriander, merian, mynte og timian.

Vikingerne har derudover anvendt et væld af planter, som er ”glemt” i dag, men som har overlevet i folkemedicinen, blandt andet bynke, cikorie, kamille, kvan, røllike og vejbred.

I middelalderen blev krydderier som allehånde, kanel, ingefær, muskat og nelliker almindelige. Det kan ikke udelukkes, at vikingerne også har handlet sig til disse krydderier, da de havde adgang til de store internationale handelsmarkeder. Men det har i givet fald kun været de færreste forundt.

Vikingerne brugte også honning, som var en kærkommen smagsgiver i mad og drikke.

 

Grøntsager

Skriftlige kilder fortæller, at vikingerne havde ”kålgårde”. De har anvendt forskellige kålsorter som strandkål, skvalderkål og havekål. Vikingerne havde også løg, bønner og ærter såvel som pastinak, selleri og gulerødder.

Fakta: Ukrudt på markerne


Markerne blev højst sandsynligt dyrket hele året rundt. De var fulde af farverige ukrudtsarter som kornblomst og klinte, som i dag er forsvundet fra vores marker.

Klintefrø er giftige og skal frasorteres, før kornet males til mel. Kommer frøene med i brødet får krummen en blågrønlig farve, og smagen bliver skarp og bedøvende. For høns og grise er frøene direkte giftige. Men ristet bliver klintefrø spiselige.

Del denne side