Historisk viden

Brød og grød i vikingetiden

Rugbrødet ses af mange som noget særligt dansk. Men hvordan var smagen af det daglige brød i vikingetiden? Vikingernes vigtigste kornsorter var rug og byg. Desuden dyrkedes havre, hirse, hvede og hestebønne. Kornet blev udover til brød brugt til grød og til ølbrygning.

Netop rugen var god til surdejsbrød – et groft brød, der minder nutidens rugbrød. Hvede var dengang en sjælden sort og blev anvendt som luksusprodukt forbeholdt de rige.

Der blev også bagt fladbrød. Det var små flade brød, der blev lavet af mel, æg og vand. Lidt honning gjorde brødene ekstra gode. Brødene blev bagt på en pande eller en jernrist over bålets gløder. Først i slutningen af vikingetiden vandt ovnen indpas i husholdningen.

Vikingerne havde flere muligheder, når de skulle lave grød, der kunne være lavet af byg, havre, boghvede og hirse. I grøden blandede vikingerne gerne bær og æbler for at give den sødme. Grød var en almindelig spise, især for de fattige

Landbrugsrevolution

I vikingetiden skiftede man den primitive plov arden ud med muldfjældsploven. Det var et stort fremskridt for landbruget, og den betød et større udbytte og et mindre arbejde for bønderne.
Til forskel fra arden, der nøjedes med at trække en fure i jorden, kunne muldfjældsploven vende mulden som forberedelse til såning.


Del denne side