Historisk viden

Farver, mønstre og dekorationer

Analyser af farvestoffer i tekstiler fra yngre jernalder (ca. 400-800 e.Kr.) har vist, at det var en almindelig praksis at farve stofferne. I ældre germansk jernalder ligner tekstilmønstrene dem, vi kender fra ældre jernalder, med mange striber og tern i forskellige farver. I yngre germansk jernalder forandres tekstildesignet, og nu er stofferne almindeligvis ensfarvede. I stedet lægges der særlig vægt på tekstilernes vævemønstre og stoffernes overfladestruktur. Ofte bliver forskellige stoftyper kombinerede og kontrasterede i dragten, som det ses med kvindedragtens hvide underkjole af hør og den blå uldne overkjole. Brikvævede bånd, som var så fremtrædende i den tidlige del af germansk jernalder, findes ikke i gravmaterialet fra yngre germansk jernalder.

Detaljefoto af et tekstilstykke fra Mammengraven. Den blå farve er kun anvendt få steder i de bevarede broderier.

Tekstildesign og farver i vikingetiden (ca. 800-1050 e.Kr.) vidner om en naturlig fortsættelse af den praksis, der eksisterende i den foregående periode. Brikvævninger vinder på ny indpas og anvendes til dekorationer, men nu er råmaterialerne mere eksklusive såsom silke, sølv- og guldtråde. Dekorationer udført i broderi, applikationer og possementarbejder er også nye elementer, og de anvendes ofte til kantning og til pynt af forskellige beklædningsdele. En ny teknik er plissering, der ofte anvendes i kvindedragten.

Analyser af farvestoffer i tekstiler fra vikingetiden fra Danmark, Norge, London, York og Dublin har vist, at mens folk i Dublin foretrak lilla stoffer, er størstedelen af tekstilerne fra England røde, og i Skandinavien foretrak man blå. Det tyder på, at dragtfarver udgjorde en væsentlig del af den regionale identitet.

Del denne side