Historisk viden

Bronzealderens tekstilteknologi

Langt de fleste stoffer fra bronzealderen er vævet i lærredsbinding med få tykke tråde pr cm. Ofte er stoffet kraftigt filtet, så det kunne tilskæres uden at trevle i kanterne. Ved slutningen af bronzealderen begynder forandringer at opstå i tekstilteknologien, og kipervævning optræder så småt i gravfundene.

Tekstiler fra bronzealderen er fremstillet af en ganske ensartet uld, som vidner om et forholdsvis veludviklet fårehold. Bronzealder fårenes uld bestod af en meget fin underuld og grovere hår. Sådan en kombination er meget velegnet til at give det færdige tekstil en luvet overflade. Tekstilfundene fortæller, at størstedelen af den forhåndenværende uld var naturligt pigmenteret, i brune, røde og grå nuancer, mens hvid uld var mere sjælden. Tekstil fremstillet af plantefibre fandtes også og var af en meget finere kvalitet end de uldne tekstiler, som det ses i fundet fra Lusehøj nær Voldtofte på Sydfyn. Det har endnu ikke været muligt at påvise, om farvning var kendt i bronzealderen, men det kunne sagtens være tilfældet, da tekstilerne fra ældre jernalder er ganske farverige, og måske bygger på en langt ældre tradition. Bæltet fra kvindegraven ved Borum Eshøj i Østjylland er vævet i mindst to nuancer, og det viser, at farver indgik i tekstildesignet.

I bronzealderen blev syning anvendt til at sy stofstykker sammen, til broderi, til de rundpuldede huer med påsyet luv - også kaldet flos - og i sjældne tilfælde til at udføre reparationer. Syningen blev oftest udført med en fin totrådet sytråd, som også havde en dekorativ effekt. Stingtyper omfatter forsting, kastesting og knaphulssting. Broderi ses på kvindeblusen fra Skrydstrup i Sydjylland. På den nyreformede kappe fra Trindhøj i Sydjylland var der indsyet lange tråde i grundvævningen for at skabe en luvet overflade. Huerne fra Borum Eshøj A, Østjylland, Muldbjerg i Vestjylland og Trindhøj i Sydjylland var påsyet en særlig slags små, tynde tråde med filtede knuder på i et meget tæt lag, som giver huernes overflade en ensartet, krøllet overflade, nærmest som en form for kunstig pels. Synåle i ben og bronze fra den sene bronzealder er fundet mange steder i Danmark.

Ser man nøje efter på den rundpuldede hue fra Trindhøj i Sydjylland, kan man ane de bittesmå tråde med filtede knuder, der dækker hele huen.

Del denne side