Historisk viden

Dragter i tekstil fra ældre jernalder

Nederdele
Der er bevaret en hel nederdel i Huldremose I fundet fra Djursland i Østjylland, mens en knap så komplet nederdel er fundet blandt tekstilerne fra Krogens Mølle Mose nær Brovst i Vendsyssel i Nordjylland. Nederdelene blev fremstillet som færdige dragter direkte på væven, og der var kun brug for en meget begrænset montering, efter stoffet var taget af væven. Nederdelen fra Huldremose var forsynet med et vævet bånd i taljen, hvor der var indsat en lædersnøre, som blev anvendt til at snøre vidden ind i taljen. På nederdelen fra Krogens Mølle Mose var snøren blot trukket gennem stoffets ægkant uden yderligere montering. Huldremose nederdelen var ternet og farvet i nuancer af blå eller rødlilla, mens nederdelen fra Krogens Mølle Mose var ensfarvet med tre blå striber placeret lige nedenfor knæet.

Bukser
De første folk, vi kender til, som brugte bukser, var de eurasiske nomadefolk skytere og persere. De senere sarmatiske stammer introducerede bukser til romerne. De tidligste fund af bukser i Nordeuropa stammer fra nordtyske mosefund og fra våbenofferfundet i Thorsbjerg Mose i Slesvig, dateret til de første århundreder e.Kr. Man har længe antaget, at bukser var en germansk eller nordeuropæisk opfindelse, men bukser viser sig ganske sent i den nordiske dragttradition, først i tiden efter Kristi fødsel. Måske skal dette ses i forbindelse med en udvidelse af forskellige kontakter til Romerriget, som førte til import af mange luksusgenstande som våben, bronzeservice, keramik og glas. Formentlig gav de romerske forbindelser også inspiration til nye beklædningsdele og dragtstile i det sydlige Skandinavien.

Slå-om klædninger og kilte
Slå-om stoffer er rektangulære stykker af vævet stof, som findes i tre forskellige størrelse: tørklæder, kapper og tæpper. Det lader til, at disse dragtdele har været anvendt af både kvinder og mænd. De findes især i fund fra førromersk jernalder (500-1 f.Kr.).

Tørklæderne har en størrelse på ca. 150 x 50 cm, og de har ofte frynser i enderne. Der er fundet tørklæder i Bredmose og Borremose (II) i Himmerland og Huldremose (I) i Djursland. Kapper er større, rektangulære stykker stof på ca. 150 x 100 cm. De er fundet i Borremose II og Borremose III i Himmerland.

Tæpper er på ca. 250 x 140 cm, som tæppet fra Thorup II i Himmerland. De kunne anvendes som tæpper, eller de kunne draperes og svøbes om kroppen lidt ligesom en moderne kilt. Et lidt mindre tæppe på 200 x 150 cm er fundet i Skærsø Mose ved Vejen i Sydjylland.

Fra Søgård Mose II nær Viborg stammer også en kilt i skind. Den minder meget om kiltene i tekstil, som er fundet i bronzealdergravene fra Borum Eshøj A og B ved Århus.

Rundvævede dragter
Den rundvævede dragt fra Huldremose II i Djursland og endnu et tilsvarende stykke fra en ukendt lokalitet i Danmark udgør en anden slags multifunktionel beklædningsdel. Fordi man oprindeligt troede, at alle fundene fra Huldremosen hørte til Huldremosekvinden, har man tolket tekstilet som en kvindedragt. Ydermere har man sat dragten i forbindelse med en græsk kvindedragt, en peplos, der blev båret på samme måde, som positionen af fiblerne i gravfund fra romersk jernalder indikerer. Meget tyder dog på, at det andet rundvævede stykke tekstil kan knyttes til fundet af en mand (Søgård I).

Benviklers
Der er fundet benviklers i Søgård Mose II ved Viborg, Thorup I og Rønbjerg II i Himmerland. De findes som par enten fremstillet af et stykke stof eller hver for sig færdiggjort på væven. Benviklerne fra Søgård Mose havde påsatte snore, som holdt dem fast på underbenet. Benviklers er kun fundet i forbindelse med mænd, men benviklerne fra Thorup I er sekundært blevet syet sammen og anvendt til at svøbe om et spædbarn, som efterfølgende blev lagt i mosen.

Huer og hårnet
Der er fundet huer og hårnet fremstillet i sprangteknik sammen med kvindeligene fra Bredmose i Himmerland og Haraldskær i Vejle Ådal i Sydjylland. De vidner om forsættelsen af en tradition fra bronzealderen.

Del denne side