Historisk viden

Ældre jernalders dragter (500 f.Kr. - 400 e.Kr.)

Danmark besidder en enestående samling af dragter fra ældre jernalder (500 f.Kr. – 400 e.Kr.), der hovedsagelig er fundet i de jyske tørvemoser. Dragterne består af en lang række beklædningsgenstande og forskelligt tilbehør fremstillet af tekstil og skind.

Et gennemgående træk ved dragter i tekstil fra ældre jernalder er, at de stort set er færdiggjort på væven. Kun mindre forandringer blev tilføjet, efter at stoffet var taget af væven, ligesom i den græsk-romerske dragttradition. Tilskårne beklædningsgenstande i tekstil, som vi f.eks. kender fra bronzealderens bluser, vinder først indpas igen i Skandinavien ved slutningen af ældre jernalder. Fremstillingen af tekstilerne var tilpasset tøjets funktion, og stofferne var i modsætning til bronzealdertekstilerne ikke egnet til at klippe og sy i. Derimod blev tøj af tekstil draperet om kroppen, svøbt om overkroppen eller benene, og fastgjort på forskellig vis med snører eller dragtnåle.

Tekstiler fra den tidlige jernalder er altovervejende fremstillet i kipervævning, men lærredsvævningen, som var bronzealderens foretrukne binding, anvendes stadig. Tekstilerne er ofte ganske åbne i strukturen, med en minimal overfladebehandling og en trådtæthed på 5-10 tråde per cm. Jernalderstoffernes visuelle udtryk adskiller sig markant fra den forudgående periode, og det må have spillet en stor rolle for dragternes udseende. Det meste syarbejde optræder sekundært i forbindelse med reparationer, og der er ofte tale om groft og ufikst udført arbejde. Den gamle sprangteknik anvendes stadig, mens den nye brikvævningsteknik vinder indpas omkring vor tidsregnings begyndelse.

Befolkningen i ældre jernalder havde adgang til uld af meget høj kvalitet, som adskiller sig markant fra bronzealderens uldkvalitet. Det er tydeligt, at der blev lagt stor vægt på udvælgelse og sortering af fibrene. Der er udelukkende fundet tekstiler fremstillet af uld i tørvemoserne, men både fra fund af hørstængler i moserne og tekstiler i gravene ved vi, at plantefibre også blev anvendt til tekstilfremstilling. Stribede og ternede stoffer var foretrukne, og de blev anvendt bevidst i tøjdesignet. Mønstrene blev dannet dels ved at anvende en kombination af hvid og naturligt pigmenteret uld, dels ved at farve stofferne. Analyser har vist, at størstedelen af stofferne var farvede, hyppigst med et gult farvestof, men blå og rødt findes også. Ved at kombinere de naturligt pigmenterede fibre med farvestoffer kunne man i en enkel proces fremstille mange forskellige nuancer i det samme stykke stof.

Menneskene i ældre jernalder foretrak altså farverige stoffer med striber og tern, og dragterne i den tidlige del af jernalderen var altså ganske farverige. Huldremosekvindens dragt bestod af et rødt tørklæde, mens nederdelen var blå eller rødlilla. Selvom stofferne er meget ensartede, er de alle produceret lokalt i de enkelte husholdninger.

Del denne side