Historisk viden

Stridsheste

Meget tyder på, at hesten i løbet af jernalderen fik en langt større betydning i krig. Heste og hesteudstyr er fundet i de fleste af krigsbytteofringerne herhjemme. I Illerup Ådal (omkring 200 e.Kr.) kan man således få et ganske detaljeret indblik i jernalderhærens kavaleri. Man fandt hvad der svarer til ca. 25 rytteres udstyr. Et enkelt hesteudstyr kunne bestå af flere hundrede dele, som var monteret på læderremme. Hesteudstyret ligner i høj grad det, som stadig er i brug i dag, dog fandtes ikke stigbøjler i Illerup Ådal – de kom først i brug 200-300 år senere.

Selve læderet er for længst forgået i mosen, men pynten fra seletøjets remme var bevaret. Man har derigennem ikke kun rekonstrueret seletøjet, men også en rangdeling blandt krigerne. Hovedparten af hesteudstyret bestod af bronze- og sølvbeslag, der stilmæssigt hang sammen med pragtskjolde, sværdskeder og sværdophæng med sølvbeslag, der menes at være elitært udstyr.

Hestene selv fandt man også spor af i moselagene. De største af dem havde et skuldermål på 140 cm, og lignede sandsynligvis de nutidige islandske heste. Stridsheste, som de kendes fra vikingetid og middelalder, var der altså ikke tale om, men de mange fund af hesteudstyr i krigsbytteofringer tyder på, at rytteriet var en fast integreret del af jernalderhæren. Hvad rytteriets funktion var i felten er dog uvist. Måske skulle de lave hurtige flankeangreb med kastespyd og forsvare hovedstyrken mod fjendens tilsvarende angreb?

Del denne side