Historisk viden

Hvad brugte man fåret til i oldtiden?

I Danmark var fåret en væsentlig kilde til kød. I jernalderen kan man se, at mange får blev slagtet, inden de blev et år gamle, dvs. før den første klipning af deres uld. Man finder ofte fåreknogler på bopladsernes møddinger, og i mange tilfælde har man fundet rester af får nedlagt som gravgave sammen med okse og svin. I Danmark var kødet dog ikke det eneste formål med fåreavlen. Fra overgangen mellem stenalder og bronzealder har vi de første vævevægte, der viser, at man begyndte at bruge fåreulden til at væve tøj af. At fåret spillede en vigtig rolle i fortidens samfund og uden tvivl var af høj økonomisk værdi, antydes af mange fund af fåreknogler i forbindelse med moseofringer.

De ældste danske fund af tekstiler fremstillet af fåreuld stammer fra bronzealderen. Læs mere om bronzealderens dragter.

Del denne side