Historisk viden

Får og geder i oldtiden

Fåret er et af vore ældste husdyr og er sandsynligvis kommet til landet ved landbrugets indførelse sammen med kvæget. De ældste fund af får eller ged er fra Jordløse Mose på Sjælland og er dateret til 3790 f.kr. Allerede dengang var det langt fra sin vilde stamform, der var blevet domesticeret i Mellemøsten flere tusinde år tidligere. For eksempel er den karakteristiske uld, som er blevet så værdifuld for mennesker, et resultat af domesticeringen og dermed et træk, som mennesket har fremavlet. Det vilde får er korthåret med kun et kort lag bunduld under de grove dækhår. Oprindeligt var det altså ikke for uldens skyld, man domesticerede fåret, men for kødets.

Geden var blandt de første dyr, der blev domesticeret i Mellemøsten. Den hører også til blandt de ældste husdyr i Danmark, og var formentlig blandt de første dyr, der kom hertil med landbrugets indførelse. Geden blev hurtigt populær. Den er robust og kan finde føde, hvor andre dyr har svært ved at klare sig. Dertil kommer, at de er venlige og sociale dyr. Faktisk blev den så populær blandt befolkningen, at man i midten af middelalderen talte om en regulær 'gedeplage'. Man har fundet knogler fra ged på bopladserne gennem hele den danske forhistorie men i langt ringere antal and fårets knogler. Gedeknogler er også fundet i forbindelse med moseofringer.

 

Del denne side