Historisk viden

Stenalderens stammebåde

Arkæologerne finder kun rester af stammebåde ved udgravninger i fugtig jord, hvor træ er bevaret. Mange af stenalderens både er udgravet af dykkere på undersøiske bopladser eller fundet ved tørvegravninger i indlandets moser. Oftest er bådresterne bløde som kiks og totalt deformede af det lange ophold på bunden af havet eller i mosen. I heldige tilfælde har man også fundet huggespåner og kløvestykker fra tilvirkningen af stammebåde.

I jægerstenalderen var stammebådene oftest af lindetræ, en træsort som er nem at bearbejde med flintøkse, og som ikke revner så let. Bådens sider blev hugget ned til blot 1-2 cm’s tykkelse, mens bunden var 3-5 cm tyk. Stævnen var tilspidset, agterenden var lige afskåret og lukket med et halvcirkulært skot. Denne løse plade blev fæstnet til bådens inderside vha. tappe. På den måde fik man et let og smidigt fartøj på 250-350 kg, som kunne bære op til 6-8 personer ad gangen. Hvis bådtræet flækkede eller fik revner, syede man skaden sammen og tætnede efter med beg eller ler; det var lettere at reparere båden end at udhule en ny.

Del denne side