Historisk viden

Hvad er en shaman?

Mange jægerfolk har shamaner, det vil sige åndemanere. De kan falde i trance under påvirkning af trommemusik og rytmisk dans. Under trancen forlader ånden shamanens krop og rejser omkring i ”den anden verden”.

Nogle genstande fra Danmarks jægerstenalder har indridsede figurer, som måske forestiller shamaner. En dekoreret elgtak fra Vedbæk minder om de samiske shamaners trommehamre. Måske har shamanerne taget kostumer af dyrehuder på under ceremonier, men sådanne dragter er ikke bevaret i dag.

Del denne side