Historisk viden

Menneskets bedste ven

Elsdyrjagt krævede viden og jagtredskaber. På jagten var hunden virkelig menneskets bedste ven. Den var meget effektiv til at opspore elsdyr og jage dem ud i søer, hvor jægeren kunne harpunere dem.

Elsdyrenes frygt for hunde skyldtes hundens lighed med ulven, som var en af elsdyrenes vigtigste naturlige fjender. Elgen løb instinktivt ud i vandet under flugt.

De hunde, vi finder i Maglemosetid, er i form og størrelse som nutidens spidshunde. Det er ikke usandsynligt, at man havde forskellige typer hunde til forskellige typer jagt.  Til tider er hunde blevet spist. Det vidner marvspaltning og snitspor på fundne hundeknogler om.

Del denne side