Historisk viden

Gravhøjen

Efter at låget var lagt på egekisten med den døde, blev gravhøjen opført. Højen blev bygget af græstørv, som blev lagt med græssiden nedad. Når højen stod færdig, blev der opført et gærde af sten om dens fod. I det indre af den vandmættede høj foregik der en kemisk proces. Efter kort tid blev der dannet et jernholdigt lag, som forseglede højens kerne. I det våde, iltfattige miljø skete der ingen forrådnelse. De døde og deres dragter blev på den måde bevaret til i dag.

Den fredede gravhøj Skelhøj nær Ribe blev totaludgravet fra 2002 til 2004. Højen var 30 meter i diameter og 5 meter høj, og et af projektets formål var at få indsigt i gravhøjens konstruktion. Du kan læse mere om Skelhøj-udgravningen her.

Del denne side