Historisk viden

Efterligningen af det tidlige metal

De fladehuggede dolke af flint dukkede op i slutningen af bondestenalderen. På det europæiske kontinent startede nu den tidlige bronzealder, og her blev dolken mandens vigtigste statussymbol. Denne udvikling kom også til Danmark, men her lavede man dolkene af flint, med de europæiske metaldolke som forbillede. Flinthuggerens fladehugningsteknik tillod, at der kunne laves elegante dolke med tynde dolkblade. Den tekniske kunnen nåede kulminationen i slutningen af dolktiden med eksempelvis Hindsgavldolken; netop her ses konkurrencen med de importerede metaldolke allerstærkest. Herefter var flinthuggerens storhedstid forbi. Selv om bronzen blev meget populær, fortsatte man dog med at producere smukke flintdolke langt ind i bronzealderen.

Del denne side