Historisk viden

Mænd, kvinder og "øl" i enkeltgrave

I gravene blev mænd lagt på højre side med hovedet mod vest, kvinder på venstre side med hovedet mod øst, begge køn med ansigtet mod syd. Gravskikken kan være udtryk for, at man troede på et liv efter døden. Mændene fik deres stridsøkser, flintredskaber og store ravskiver med, kvinderne deres ravperlekæder. Begge køn kunne have et lerbæger med. Det indeholdt en gæret drik, der minder om øl. Den ensartede gravskik viser, at der var lige respekt for mand og kvinde.

Stridsøkse, lerkar og ravskiver fra mandsgrav ved Møbjerggårde, Midtjylland. De store ravskiver har sandsynligvis været fæstnet til mandens bælte.

Del denne side