Historisk viden

Juellingekvindens romerske forbindelser

Juellingekvinden havde forskellige importerede sager med sig i graven, heriblandt to fintslebne drikkeglas og en stor kedel af bronze. I kedlen lå en øse af bronze.

Alle dele er importeret fra det romerske rige. En kvinde med sådanne fremmede genstande har formentlig tilhørt en af samfundets ledende familier, der enten har haft forbindelser til udenlandske parter eller på anden vis kunne få fat i de importerede sager. Hos romerne var den slags bordservice forholdsvis almindeligt, hvorimod kar af bronze og glas var eftertragtede og eksotiske genstande i Norden.

Romersk glas er også fundet i andre grave fra tiden lige efter Kr. f. Her ses et blåt glas med pålagte tråde fra Himlingøje på Stevns.

Del denne side