Historisk viden

Hjortspringbådens søster Tilia Alsie

Ved hjælp af eksperimental arkæologi kan man få ny viden om fortiden. Hjortspringbådens Laug blev dannet i 1991. Deres mål var at skabe så nøjagtig en kopi af den oprindelige Hjortspringsbåd som muligt. Denne båd blev søsat i 1999, og den fik navnet Tilia, som er den latinske betegnelse for lind, træsorten som Hjortspringbåden er lavet af. Ved hjælp af denne kopi fik man et indblik i Hjortspringsbådens gode sejlegenskaber, og man kunne undersøge forhold vedrørende acceleration, hastighed, stopdistance, vendediameter samt forskellige stabilitets forsøg. Båden har stor sødygtighed, og med erfarne padlere kunne båden drives op på en hastighed på omkring 8 knob.

Del denne side