Historisk viden

Hærens krigsmaling?

I Hjortspring blev fundet en håndfuld små drejede træbægre – såkaldte pyxider. Det er meget tidlige eksempler på drejede træsager her i Norden. Der er fundet lignende små bægre, dog af keramik, i Grækenland, Tyskland og på Bornholm. Og fra den græske, etruskiske og romerske verden kendes også drejede pyxider af træ – måske er pyxiderne fra Hjortspring importerede? Hvad de har været brugt til, kan vi kun gisne om. Måske har de indeholdt tændmateriale, der kunne bruges som en slags fyrtøj. Andre ideer til, hvad de kunne være brugt til, har også været fremsat; for eksempel at de har indeholdt en form for sminke eller krigsmaling til krigerne ombord på båden.

Del denne side