Historisk viden

Det nye landbrug

Fra midten af 1800-tallet og frem mod 1914 blev det danske landbrugssamfund grundlæggende forandret. På verdensmarkedet faldt prisen på korn kraftigt i løbet af 1800-tallet, mens efterspørgslen på animalske produkter især til det engelske marked til gengæld steg. De danske landmænd satsede derfor i stigende grad på produktion af mælk, smør og bacon. På eksportmarkederne blev lurmærket - fire sammenslyngede bronzealderlurer - anvendt som kvalitetssymbol for bl.a. smør og bacon.

Pengeøkonomien afløste gradvist den traditionelle selvforsyningsøkonomi. Landbruget oplevede i anden halvdel af 1800-tallet en hidtil uset velstandsstigning baseret på selveje og markedsøkonomi. Det førte til en øget efterspørgsel på nye og eftertragtede industriprodukter, bl.a. fødevarer, støbejernsprodukter, tekstiler og andre brugsting. Dermed blev mange landhåndværk udkonkurreret af industrien.

Nye, effektive maskiner overtog tunge, arbejdskrævende processer som tærskning af korn, og med radsåmaskinen og fjedertandsharven blev kvaliteten af markarbejdet forbedret. Opfindelserne kom ofte fra de store industrinationer England og USA, men blev hurtigt kopieret af danske producenter. Maskinerne blev fremstillet og repareret på de mange mindre maskinfabrikker, der skød op over hele landet.

Den øgede velstandsstigning for landbruget tilfaldt især gårdejerne. Husmænd og landarbejdere måtte ofte friste en tilværelse omkring sultegrænsen, hvad der var stærkt medvirkende til, at så mange i denne periode rejste til byerne eller udvandrede.

Del denne side