Historisk viden

Borgerbørn

I den borgerlige familie blev barndommen anset for at være en særlig fase i livet, der skulle vare længst muligt. Det personlige bånd mellem forældre og børn blev opbygget gennem forældrenes medleven og omsorg for deres børns udvikling. Dette nære forhold var en kontrast til livet udenfor.

Børnene blev gennem opdragelse, undervisning og leg forberedt til voksenlivet. Datteren efterlignede sin mors gøremål gennem leg med dukker, dukkestel og dukkekøkken. Sønnen legede med togbane, legetøjsvåben og tinsoldater og rettede dermed blikket mod livet uden for hjemmet. Andre lege var for begge køn, fx gemmeleg og boldspil.

Drenge blev uddannet til at bestride et erhverv og være familieforsørgere. I latinskolerne lærte de både græsk, latin, dansk, hebraisk, tysk, fransk, religion, historie, geografi, aritmetik, geometri og skønskrift. Lærlinge kunne fra 1800 få gratis undervisning i religion, tegning, regning og skrivning om søndagen i skoler, der blev oprettet for håndværkere. Piger blev forberedt til rollen som hustruer. En huslærerinde eller en skoleholderske i en privat pigeskole lærte dem religion samt at brodere, læse, regne og skrive. I midten af 1800-tallet optog faget håndarbejde ofte halvdelen af skoletiden.

Et bal var en god anledning til at møde mulige ægtefæller. De unge herrer reserverede en dans ved at skrive sig på pigens balkort. Senere kunne hun bag på kortet notere, hvem der havde vist hende mest opmærksomhed ved at forære hende buketter eller balsløjfer.

Del denne side