Historisk viden

En billig arbejdskraft i industrien var børn, som i 1872 udgjorde ca. 10 % af alle arbejdere. Børnearbejde var især udbredt i visse brancher. Mere end halvdelen af børnene var således beskæftiget i tobaksindustrien.

Nogle læger var betænkelige ved industriarbejdets indvirkning på børnenes sundhed. De forestillede sig ikke børnearbejdet afskaffet, men ønskede en statslig regulering. I 1873 kom den første fabrikslov. Kun børn over 10 år måtte arbejde på fabrik, og børn mellem 10 og 14 år højst 6½ time om dagen med ½ times pause.

Nogle følte, at loven var et kraftigt indgreb. Redaktøren af Industri-Tidende skrev i 1873: ”Naar man ogsaa gennem denne Lov vil hævde Statens … Ret til at bedømme, om et Barns Sundhedstilstand tillader det at arbejde … saa er dette, efter vor Opfattelse, et Overgreb fra Myndighedernes Side, som kun kan vække Anstød, Uvilje og Ringeagt”.

Alligevel blev lovgivningen efterhånden strammet. I 1913 blev fabriksarbejde helt forbudt for skolebørn. Det kunne dog knibe med at sikre lovenes overholdelse, bl.a. fordi nogle familier havde svært ved at undvære børnenes indtægt. Lovene gjaldt kun for fabriksarbejde, ikke for fx bybude og tjenestebørn på landet, hvor børnearbejde var langt mere udbredt.

I fritiden kunne arbejderbørnene f.eks. lege med trillebånd eller spille Terre, som var.et populært børnespil i gårde eller på trappesten. Legen bestod i at kaste brikker op i luften og de skulle så gribes igen i en bestemt rækkefølge. Oprindeligt brugte man knogler fra et lam. Senere blev firkantede sten almindelige.

Del denne side