Historisk viden

Byer fra middelalderen

I middelalderen er Danmark et landbrugssamfund. Kun få procent af befolkningen bor i de ca. 70 byer, der vokser frem i perioden. I byen lever folk, byens borgere, af handel og håndværk. De bliver beskyttet af kongen og nyder godt af de privilegier, han giver. Det er f.eks. et kongeligt privilegie, at være købmand eller drive en kro. Danmarks ældste by, Ribe, opstår omkring år 700 som center for handel og håndværk. I 900-tallet følger Århus og Odense, og omkring år 1000 kommer Viborg, Roskilde og Lund til. Byerne bliver alle hjemsted for en biskop.

Byernes handel

I byerne blomstrer handelen på byernes torvepladser, hvor egnens bønder kan afsætte deres varer. Byernes købmænd eksporterer korn og andre landbrugsvarer til udlandet og importerer metaller, krydderier og tekstiler. En middelalderby har købstadsrettigheder med bl.a. retten til at handle og til at være en retskreds med egen byret. Byens borgere har kongelige privilegier: De har ret til toldfrihed og til kun at blive retsforfulgt efter hjembyens ret. Byen ledes af borgmestre og råd, hvis medlemmer kommer fra købmandsstanden. Håndværkere og almindelige folk må ikke være med i disse råd.

Befæstede byer

Byerne er lukket af for uvedkommende med en form for afgrænsning eller nogen gange en befæstning. Det er dog tit kun en vandgrav og en palisade, kaldet "byens planker". På den måde skal alle gennem byens porte for at komme ind i byen. Det betyder, at mennesker og varer kan kontrolleres og beskattes. Gaderne er brolagte med sten eller planker, og de fleste huse er af træ eller bindingsværk. Rige borgere opfører murede stenhuse, der ligesom de kirkelige bygninger er højere end den øvrige bebyggelse.

Del denne side