Historisk viden

Verdenshandel og kolonier

Som søfartsnation deltog Danmark-Norge i 1600- og 1700-tallets internationale koloni- og handelseventyr. Det danske monarki havde besiddelser i Asien, Afrika og Amerika, men områderne var små. I Indien var det byen Trankebar og i Afrika forter med handelsstationer. I Vestindien opbyggedes nye samfund på tre små øer.

I sidste del af 1700-tallet holdt Danmark sig fri af de krige, som de europæiske stormagter udkæmpede, og neutraliteten gjorde København til et knudepunkt i verdenshandelen. Det var den florissante, dvs. blomstrende, handelstid. Handelen og kolonierne blev i begyndelsen drevet af kompagnier, som havde eneret på disse aktiviteter. Senere måtte også private købmænd sejle på de indbringende ruter.

Igennem hele 1700-tallet sejlede danske skibe geværer og indiske bomuldsstoffer til Guldkysten i Afrika. Her blev varerne byttet for mennesker. Ca. 85.000 mænd, kvinder og børn blev sejlet til Dansk Vestindien og solgt som slaver. I Vestindien blev skibene lastet med råsukker, der blev sejlet til København, raffineret og for en stor dels vedkommende eksporteret videre. Storkøbmænd og skibsredere skabte sig formuer på denne trekanthandel.

Del denne side