Historisk viden

Oplysningstiden

Fyrste og folk

Der var forandring i luften i det sene 1700-tal. På landet gennemførtes de store landboreformer. I byerne lød der også krav om fornyelse. Borgerskabet - embedsmænd, akademikere og storkøbmænd - var vokset i antal, men det var stadigvæk godsejerne, som havde privilegierne.

Fra den store verden kom der nye idéer. Oplysningsfilosofferne kritiserede autoriteterne og dyrkede fornuften og den frie tanke. I 1789 udbrød der revolution i Frankrig. I Danmark var der dog stort set ingen, der talte for en voldelig revolution. Man ville reformere enevælden - ikke afskaffe den.

I løbet af 1700-tallet havde opfattelsen af enevælden gradvist ændret sig. Forfatteren Ludvig Holberg havde i århundredets første halvdel med inspiration fra oplysningsfilosofien skrevet om det ideelle forhold mellem fyrste og folk. Blandt den lærde elite blev idealet den oplyste fyrste, som lyttede til sit folk og var garant for retfærdigheden i statens styre.

Ifølge denne tankegang var folket først og fremmest de oplyste og dannede borgere. Når man talte om lighed, var det borgerskabets ligestilling med adel og godsejere, man mente. Efter borgernes egen opfattelse burde de selv have mere indflydelse på landets styre.

J.F. Struensee

Den enevældige Christian 7. var psykisk syg. I forbindelse med en stor udlandsrejse blev kongen stærkt knyttet til sin læge, den tyskfødte J.F. Struensee (1737-72), og fra foråret 1770 var det reelt Struensee, der regerede landet.

Struensee var inspireret af oplysningsfilosofien. Blandt hans første handlinger var indførelse af trykkefrihed. Han gennemførte desuden en række reformer, som bl.a. begrænsede bøndernes hoveri og moderniserede statsapparatet. At en enevældig stat indførte trykkefrihed var ganske enestående. Den franske oplysningsfilosof Voltaire skrev et offentligt brev til Christian 7., hvori han hyldede det danske monarki som Europas mest frisindede.

Modstanden mod Struensees reformer voksede imidlertid i magtfulde kredse i Danmark. At Struensee også var den unge dronning Caroline Mathildes elsker og fik et barn med hende, gjorde ikke sagen bedre. I foråret 1772 blev han fjernet ved et kup, dømt for majestætsfornærmelse og henrettet ved offentlig halshugning.

Del denne side