Historisk viden

Borger under enevælden

1700-tallet

Ejendommen Magstræde 6 i København var et borgerhus, der blev opført på en brandtomt, efter at branden i 1728 havde hærget store dele af København. Huset blev bygget i perioden 1735-1745.

Bygherren var en af Københavns succesrige snedkere, Diderich Schäffer, der o. 1730 var indvandret fra Tyskland og ca. ti år efter blev hofsnedker. Han arbejdede som bygningssnedker ved de store, kongelige byggerier, bl.a. Christiansborg Slot, Det Württembergske Palæ og Prinsens Palæ.

Hvis Schäffer fulgte periodens typiske boligmønster, beboede han og familien stueetagen.
I 1743 bestod husstanden af Schäffer selv, hans hustru og mindst et barn, en amme, en skriverkarl, tre piger og fire drenge. Selv med datidens tætte boligform er det næppe tænkeligt, at de alle boede i stuelejligheden. De ansatte fik formentlig tildelt kamre i side- eller baghuset.

Lejligheden er et eksempel på, hvordan det velstillede borgerskab boede i midten af 1700-tallet.

1800-tallet

De svære tider i begyndelsen af 1800-tallet stækkede til en vis grad borgerskabet. Nogle blev hårdt ramt af konkurser, andre klarede sig igennem. Man trak sig tilbage fra den store verden og fandt tryghed i det intime og nære.

Dagligstuen var centrum i det borgerlige familieliv. Her opholdt kvinderne sig en stor del af dagen, og her indtog man dagens måltider ved frokostbordet foran sofaen. Ved vinduet havde husmoderen sit sybord for at udnytte lyset mest muligt og for at kunne følge med i, hvad der foregik udenfor.

Der var stor forskel på den uddannelse, borgerskabets unge fik. Unge mænd fik en egentlig uddannelse, hvor skolegangen sluttede med latinskolen. Nogle fortsatte på universitetet og blev præster og embedsmænd. Andre kom i lære i et af handelshusene. Målet var en dag selv at kunne etablere sig. Atter andre gik officersvejen inden for hær eller flåde eller blev officerer i handelsflåden. Først når de havde opnået de rette grader eller etableret egen virksomhed, kunne de tillade sig at stifte hjem og familie. Mændene repræsenterede familien udadtil. Uden for hjemmet mødtes de på caféer og i klubber.

Målet for de unge borgerdøtre var at finde en passende ægtefælle. Skolegangen var kort og foregik typisk i en privat pigeskole med undervisning i bl.a. religion, læsning, skrivning, regning og håndarbejde. Til gengæld fik de i hjemmet kundskaber i musik, dans, kunst, sprog og litteratur samt i finere håndarbejde. Især blev de opdraget til at kunne forestå en større husholdning, være arbejdsgivere for tjenestefolkene og kærlige mødre for børnene. Nogle kvinder kom i de litterære saloner, men frem for alt var hjemmet kvindens sfære.

Del denne side