Historisk viden

Rygter under besættelsen

Under besættelsen optegnede sporvognskonduktør Vagn Hansen en stor mængde rygter, som han hørte i sin sporvogn, som var linje 6. Rygter fortæller meget om, hvad helt almindelige mennesker mener, tænker - og måske frygter.

Medlidenhed med den menige soldat

I usædvanlige situationer, fx hvor almindelige regler og konventioner for nyhedsformidling kan være sat ud af spil, kan rygter have overordentlig gode kår. Rygterne i Vagn Hansens  samling giver et indblik i tanker og forhåbninger om krigens udvikling af snarlige afslutning. I starten var sporvognspassagererne meget optaget af, hvem der i forvejen vidste noget om tyskernes komme, og hvad fx kongen, Stauning og Fritz Clausen sagde eller gjorde i den anledning. Andre historier handlede om, at det nærmest var synd for de tyske soldater, fordi de egentlig i bund og grund var uvillige til at besætte både Danmark og Norge.

Gamle damer kan klare fjenden

Efterhånden kom der også beretninger om tyskernes brutalitet, om modstand - fx om norske piger, der inviterede tyske soldater med hjem - og slog dem ihjel. Mod krigens slutning verserede også et rygte om en meget dygtig kvindelig spion, en ældre dame, som "sendte til England" via kortbølge fra mere eller mindre utrolige steder - fx toiletterne i Magasin. Det er en kendt sag, at gamle damer ikke altid er hvad de ser ud til i sagnenes og vandrehistoriernes verden. Fx i sagnene om gamle koner, der har held til at halshugge en begærlig fjende ved at få ham til at kigge i en kiste, og smække låget på. Der er måske langt fra sagnenes handlekraftige morlille, til hendes mere gedulgt arbejdende medsøster under besættelsen. Og dog. Begge typer af beretninger formidler den opmuntrende viden, at fjenden ikke er mere farlig/snedig, end at han kan overlistes af en gammel kone!

Rygter og troværdighed

Rygter kan godt opnå en meget stor troværdighed hos modtageren, fordi vedkommende kender den, eller de, som viderebringer "nyheden", og måske i reglen opfatter ham eller hende som et troværdigt menneske. Den personlige relation mellem fortæller og tilhører kan understøtte troværdigheden. Og hvis oplysningerne desuden viderebringer forestillinger eller forhåbninger, som passer ind i modtagerens verdensbillede, vil der være endnu et incitament til at opfatte oplysningerne positivt - og måske handle derefter.

Et berømt eksempel på handling i forlængelse af rygter var den såkaldte "slavekrig" i 1848. Med stor fart spredtes nyheden om, at slaverne fra straffeanstalten i Rendsborg var brudt ud, og nu drog som en hærgende hær op igennem Jylland. Ude i sogne og landsbyer dannede man vagtværn og fandt gamle våben frem. Løbende fik man nyt om, at "slavehæren" var set snart her og snart dér, og havde gjort skrækkelige ugerninger. Men slaverne var ikke brudt ud. Det hele viste sig at være: rygter! Rygter kan bruges på mange forskellige måder. De kan fx formidle frygtsomhed og mistro, som når man i nyere tid har fortalt, at visse indvandrergrupper stjal folks hunde for at slagte og spise dem eller at forskellige fast-food kæder brugte rottekød i deres produkter.

Del denne side