Historisk viden

Flammen (Bent Faurschou-Hviid)

Flammen (1921-1944) hed rigtigt Bent Faurschou-Hviid.

Han startede som sabotør i Nordsjælland, men endte med at jage stikkere i København. Han blev kendt som en koldblodig mesterskytte i modstandsgruppen Holger Danske – og var det besatte Danmarks mest eftersøgte person. Stikkernes værste fjende.

Flammen var med til sin første likvidering i efteråret 1943, og i det næste år gennemførte han adskillige drab på tyskernes danske hjælpere. Han blev kendt for altid at ramme plet med sin pistol, og allerede under besættelsen spredtes rygtet om den frygtløse, unge modstandsmand.

Sabotøren med de pæne manerer

Flammens rigtige navn var Bent Faurschou-Hviid. Han kom oprindeligt fra Nordsjælland, hvor hans familie ejede et hotel. Under et studieophold i 1930´erne oplevede han Hitlers Tyskland på nært hold og lærte en gruppe anti-nazister af kende. Det gjorde ham til en stærk modstander af både Hitlers styre og den nazistiske ideologi.

I 1943 tog han skridtet fra tanke til handling, da han gik med i en modstandsgruppe i Holbæk, der lavede illegale blade og sabotager. Senere samme år flyttede den 22-årige modstandsmand til København, hvor han blev aktiv i Holger Danske-gruppen. Her fik han tilnavnet ”Flammen”, da hans lyse hår ved en fejl blev farvet rødt. Blandt Holger Danske-folk fik Flammen ry for at være en handlekraftig sabotør, der altid kunne genkendes på sit pæne tøj og sine pæne manerer. Det var tydeligt, at han kom fra en rig, nordsjællandsk familie, når han bevægede sig rundt blandt københavnske sabotører iført jakkesæt og slips.

Kampen mod stikkerne

I december 1943 blev Flammens nære ven og leder fra Holger Danske, Svend Otto ”John” Nielsen, angivet til tyskerne af en stikker. ”John” blev anholdt og tortureret til døde af Gestapo, det tyske hemmelige politi. Den oplevelse fik Flammen til at kaste sig ud i kampen mod stikkerne, og det blev nu hans vigtigste opgave i modstandsbevægelsen. Han begyndte at arbejde tæt sammen med modstandskammeraten Citronen, og tilsammen gennemførte de 11 drab på både tyskere og besættelsesmagtens danske hjælpere.

Jagtet af Gestapo

Likvideringerne gjorde Flammen kendt som modig mesterskytte, men de gjorde ham også forhadt i Gestapo. I løbet af 1944 blev han Danmarks mest eftersøgte person, og tyskerne begyndte i en periode at anholde rødhårede mænd på gaden i København - i et desperat forsøg på at få fat på den rigtige ”Flamme”.   Flammen begik selvmord i oktober 1944, da han blev omringet af Gestapo-folk i et hus i Gentofte.

Del denne side