Historisk viden

Flammen og citronen

Flammen og Citronen blev danskernes frihedshelte under den tyske besættelse. Der opstod massevis af myter om de to modstandsfolk, der var kendt for deres frygtløshed og idealisme. Flammens og Citronens rigtige navne var Bent Faurschou-Hviid og Jørgen Haagen Schmith. De kom med i modstandsgruppen Holger Danske i 1943 og deltog i både sabotager, hjælp til flygtninge og drab på tyskernes danske hjælpere.

Her kan du læse mere om virkeligheden bag de to legender.

Stikkernes værste fjende

Flammen (1921-1944) startede som sabotør i Nordsjælland, men endte med at jage stikkere i København. Han blev kendt som en koldblodig mesterskytte i modstandsgruppen Holger Danske – og var det besatte Danmarks mest eftersøgte person.

Modstandskampens blodige byrde

Flammen og Citronen gennemførte tilsammen elleve drab på personer, der var mistænkt for at hjælpe tyskerne. Psykisk kunne det være en tung byrde for de to modstandsfolk.

Flammens og Citronens sidste kamp

Flammen og Citronen døde med en uges mellemrum i 1944. Begge omkom efter at være blevet omringet af Gestapo, det hemmelige tyske politi.

Modstandskampens altmuligmand

Citronen (1910-1944) var altmuligmand i modstandsbevægelsen. Han lavede både sabotager og likvideringer – og hjalp danske flygtninge til Sverige. I modstandsgruppen Holger Danske blev han nær ven med Flammen, Bent Faurschou-Hviid.

Modstandsfolk under pres

Det var den mere og mere voldelige kamp mellem tyskerne og modstandsbevægelsen, der pressede Flammen og Citronen ud i væbnede kampe og drab på besættelsesmagtens danske hjælpere. 

Danskernes modstandslegender

Efter befrielsen startede en massiv helte-dyrkelse af Flammen og Citronen. De blev symboler på, at Danmark havde gjort modstand mod tyskerne - selvom mange danskere under krigen havde samarbejdet med besættelsesmagten.

Besættelsen

Du kan få et spændende indtryk af den tyske besættelse af Danmark i Frøslevlejren og på Frihedsmuseet.

Del denne side