Historisk viden

De danske jøder var "fejlplacerede" i Theresienstadt

Da danske Hvide Busser den 20. til 21. april 1945 hentede mere end 4.000 danske og norske kz-fanger fra Tyskland var det blot kulminationen på en operation, der var startet i januar 1944. Her lykkedes det for de danske myndigheder at få løsladt 20 såkaldt ”fejlplacerede” jøder i ghettoen Theresienstadt (i det nuværende Tjekkiet), hvor de ca. 500 deporterede danske jøder var anbragt.

De ”fejlplacerede” jøder var halvjøder. Det betød, at deres deportation i oktober 1943 var en fejltagelse ud fra de kriterier, som tyskerne havde anlagt i Danmark.

Politi og kriminelle blev evakureret fra kz-lejrene

Fra december 1944 til midten af marts 1945 lykkedes det for de danske myndigheder at afhente ca. 500 politifolk og grænsegendarmer samt ca. 100 såkaldt ’asociale’ og ’vanekriminelle’. Altså hovedsageligt ikke-politiske fanger (dvs. ikke-modstandsfolk) , som blev ført til Danmark og anbragt til videre internering i Frøslevlejren i Sønderjylland.

I midten af marts 1945 var hele spørgsmålet om evakuering af kz-fangerne i Tyskland trådt ind i en ny og afgørende fase: nu blev de danske anstrengelser forenet med de svenske under ledelse af vicepræsidenten for Svensk Røde Kors Grev Folke Bernadotte.

Del denne side