Pollenanalyse

Pollenanalyse er en af de mest anvendte teknikker til at belyse fortidens landskaber og naturmiljøer. Ved at undersøge pollen bevaret i sø- og moseaflejringer er det muligt at rekonstruere det omgivende landskabs forandringer gennem forhistorien. Det gælder både naturlige påvirkninger, såsom klimaforandringer, samt menneskeskabte påvirkninger som følge af skovrydning, agerbrug og græsning.

Geologiske undersøgelser, herunder pollenanalyse, udføres hyppigt i tilknytning til arkæologiske undersøgelser. Her kan analyserne bidrage til at datere og funktionsbestemme aflejringer fra bopladser, huse, brønde, gravhøje, tørvegrave mm. 

Arbejdet med arkæologiske undersøgelser omfatter besigtigelse og rådgivning, geologisk feltarbejde såsom opmåling af profilvægge og prøveudtagning, analyser i laboratoriet samt bearbejdning og publicering af resultaterne. 

 En mere detaljeret beskrivelse af pollenanalysen findes på:

http://www.natark.dk/temaark/pollenanalyser

Kontakt NNU

Ny Vestergade 11
Forhuset
DK-1471 København K.
Tel.: 4120 6151

Del denne side