Grundkurver i Danmark

En grundkurve opbygges på grundlag af omfattende undersøgelser af årringene i levende træer og i en stor mængde ældre tømmer fra f.eks. gamle bygninger og arkæologiske undersøgelser i området. Siden 1970 har medarbejdere ved det dendrokronologiske laboratorium på Nationalmuseet arbejdet på at opbygge en grundkurve, som afspejler, hvorledes egetræer har vokset gennem tiderne i det danske område.

Det dendrokronologiske arbejde i Danmark tog udgangspunkt i Sønderjylland. Den første grundkurve til dateringsarbejde blev udviklet på grundlag af træprøver indsamlet i landsdelen, dels fra levende træer, dels fra bygninger og til sidst fra arkæologiske udgravninger. De største bidragydere af materiale til årringsmåling har dog været de middelalderlige kirker. Nogle med tømrede klokkehuse, hvor det har været muligt at hente prøver fra, andre med intakte tagkonstruktioner, hvis oprindelse rækker helt tilbage til kirkernes opførelse. Materialet fra Sønderjylland udgør stadig en væsentlig del af den danske grundkurve.
Begrebet "en grundkurve" skal dog ikke forstås som en statisk foreteelse, men et konglomerat af informationer, som løbende er under bearbejdning.

For det danske område arbejder vi for tiden med tre hovedområder: "Vestdanmark", som hovedsagelige dækker materiale fra Jylland fra grænsen og op til Himmerland, Østdanmark, hovedsagelig med materiale fra Sjælland og Lolland-Falster, og Norddanmark med materiale fra det nordlige Jylland. Der er ingen faste grænser mellem de tre områder, og der er endnu ikke taget stilling til, i hvilken gruppe materiale fra Fyn skal indgå, ligesom det også overvejes at inddrage materiale fra Skåne i den østdanske gruppe.


Baggrunden for denne løbende evaluering af kurverne er det faktum, at ikke alle årringskurver lader sig indplacere på grundkurven. Dette kan skyldes, at træet, som har leveret den undersøgte træprøve, ikke har levet under normale omstændigheder. Træerne kan være blevet beskåret - stynet -, eller insekter (f.eks. oldenborre) kan have afløvet træerne. Begge dele har voldsom indflydelse på årringsdannelsen. Derudover har vækstforhold (f.eks. hvor tæt træerne har groet), jordbundsforhold (fugtig eller tør jordbund) osv. betydning. Alle disse faktorer kan karakteriseres som lokale eller individuelle faktorer og har én eller flere af disse faktorer haft afgørende indflydelse på træernes vækst kan dendrokronologien ikke anvendes som dateringsmetode. Praksis har vist, at ca. 20% af de prøver, som laboratoriet på Nationalmuseet har undersøgt, ikke kan dateres.

I dag går den danske grundkurve for egetræ ubrudt tilbage fra nutiden til 109 f.Kr. Desværre indgår der ikke så meget materiale fra århundrederne omkring Kristi fødsel, og arbejdet er koncentreret om at udbygge kurven for netop disse århundreder.

Kontakt NNU

Ny Vestergade 11
Forhuset
DK-1471 København K.
Tel.: 4120 6151

Del denne side