Udstilling om Faarhuslejren

Umiddelbart efter den tyske kapitulation den 5. maj 1945 tømtes Frøslevlejren for fanger – for omgående at blive fyldt op med nye: Under retsopgøret efter besættelsen blev lejren under navnet Faarhuslejren anvendt som først interneringslejr under modstandsbevægelsens kommando og siden som statslig straffelejr for såkaldte landssvigere, dvs. personer, som var blevet dømt for utilbørlig samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Faarhuslejren blev den største straffeanstalt for landssvigere i Danmark.

Langt de fleste af strafafsonerne i Faarhuslejren kom fra det det tyske mindretal. I alt drejede det sig om godt 3.000 personer.  Ca. 25% af samtlige dømte danske landssvigere var fra det tyske mindretal. Hvor Frøslevlejren står som et stærkt symbol på tysk besættelse og dansk modstand, er Faarhuslejren tilsvarende symbolladet, her blot som et symbol på retsopgøret efter besættelsen.

Først og fremmest for det tyske mindretal, for hvem Faarhuslejren nærmest blev en mental tilstand i efterkrigsårne. Man taler om den såkaldte ”Faarhusmentalitet”, hvor følelsen af at være uretfærdigt dømt udgør en hovedingrediens. I 1949 blev Faarhuslejren afviklet. Da havde langt hovedparten af landssvigerne udstået deres straffe.

Bookmark and Share