Praktisk information

Hovedindgangen med butik og restaurant på Kongevejen 100, 2800 Lyngby. Nærmeste station: Sorgenfri

Bus nr. 184 og 194 stopper ved hovedindgangen

Rejseplan

NordindgangenI.C. Modewegs Vej i Brede. Nærmeste station: Brede (Nærumbanen)

Gratis parkering

Begrænset antal parkeringspladser ved hovedindgangen og ved Højskolevej, 2800 Lyngby.

Et stort antal parkeringspladser ved nordlige indgang, I.C. Modewegs Vej.

På travle dage bliver der hurtigt fyldt op på parkeringspladserne på Kongevejen. Brug evt. den nordlige indgang.

Barnevogne, pusleplads og trækvogne

Du kan tage din egen barnevogn med eller låne en trækvogn. Der er pusleplads på toilettet ved hovedindgangen og på centralpladsen.

Kort over Frilandsmuseet


Download kort over Frilandsmuseet (pdf).

Mad og drikke

 

På museet findes en række hyggelige spisepladser, hvor man kan nyde sin medbragte mad. På to af spisepladserne findes et begrænset antal overdækkede siddepladser.

På området findes også en kiosk med et udvalg af slik, vand, kager og fast food.

Det er ikke tilladt at medbringe og bruge bordgrill eller engangsgrill på Frilandsmuseet. I tørre somre er brandfaren på området for stor.

 

Frilandsmuseets Restaurant har et større udvalg af frokostretter, kaffe og kage, øl og vand. Restauranten ligger ved museets hovedindgang, og har åbent i museets åbningstid.

Frilandsmuseets Restaurant råder over et antal hyggelige selskabslokaler og leverer desuden mad til firma- eller udflugtsarrangementer på Frilandsmuseet.

Frilandsmuseets Restaurants hjemmeside

 

Hestevognstur

En tur rundt i hestevognen er en dejlig og behagelig måde at opleve museet

 

Gå ikke glip af en dejlig, afslappende tur i hestevogn! Hestevognen kører dagligt når vejret tillader det. Ring til museet og hør om hestevognen kører i dag: 41 20 64 55. Turen varer ca. 20 minutter og koster 25 kr./person. Hestevognen kan reserveres både til ture på Frilandsmuseet og udenfor museet. Bestilling hos kusken på tlf. 6088 0133. Læs mere om hestevognskørsel på kuskens hjemmeside.

Kørestolsbrugere eller gangbesværede

 

Parkering
Ved hovedindgangen på Kongevejen 100 er der to invalidepladser tæt på porten

Kørestole
I informationen kan du gratis låne en kørestol. Bestil din kørestol i forvejen på 41 20 64 55 (indenfor åbningstiden).

På terrænet
Museets veje er grusbelagte, men stabile at køre på. På grund af husenes indretning og form er der begrænset adgang med kørestol til byginger og gårdspladser. Haverne er i de fleste tilfælde tilgængelige, dog er mange af havestierne smalle.

Følgende bygninger har hel eller delvis adgang med kørestol:

Ostenfeldgården - Ejderstedgården - Huset fra Nr. Sejerslev - Hovedgården fra Fjellerup

Toiletforhold
Toiletter med handicapadgang findes midt i museet på den centrale spiseplads.

Central spiseplads
På den centrale spiseplads findes en række borde med let adgang for kørestolsbrugere. På pladsen findes også kiosk.


Hunde på Frilandsmuseet

 

Du må gerne tage din hund med på Frilandsmuseet. Den skal være i snor under hele besøget - og husk at rydde op efter den.