Tordenskioldsdage

15. oktober 11:00 - 22. oktober 17:00
Oplev København på Tordenskjolds tid, når Tøjhusmuseet genopliver den berømte søhelt og vækker den gamle krigshavn til live i efterårsferien.

OBS: Ændringer i programmet vedrørende sømandsmarked på Tøjhusmuseet lørdag og søndag:

Vi er desværre blevet nødsaget til at nedskalere sømandsmarkedet, hvilket betyder følgende for programmet lørdag d. 21. og søndag d. 22. oktober:

Der vil i dag lørdag være normale entrepriser (voksen 65 kr, voksen+barn 50 kr, børn gratis) til sømandsmarkedet og alle aktiviteterne (børneaktiviteten I Tordenskjolds Fodspor, havnevandringer og det historiske skib Shtandart).

Søndag er sømandsmarkedet samt alle aktiviteter aflyst, og der tilbydes normal indgang til museet. Gæster med webbillet til disse dage kan få refunderet billet eller difference på museet, eller sende en mail til Magnus.Nilaus.Olsen@natmus.dk.

Vi beklager meget de gener dette medfører for vores gæster.

-------------------

Året er 1717. Der er krig, og Tordenskjold gør sig klar til kamp. Kanonerne buldrer, krigsskibene bliver ladet med ammunition og proviant, og havnen emmer af sømænd og liv.

 

Træd ind i et historisk univers med levende sømandsmarked, kom ombord på historiske fregatter og deltag i sjove børneworkshops. Torsdag og fredag den 19.-20. oktober kulminerer festivalen med teaterforestilling i Tøjhusgården og et spektakulært søslag med historiske skibe i Københavns Havn.

Sømandsmarked for hele familien
Tag familien under armen, og rejs tilbage til år 1717. Oplev markedsplads og sømænd netop hjemvendt fra de syv have. Børn kan lære om livet under Tordenskjolds kommando og selv prøve kræfter med hans våben. Tag med på skattejagt og få samtidig hele historien om Christian 4.s våbenkammer i København.

Sømandsmarkedet er åbent hver dag fra den 15. til 22. oktober kl. 11-17.

Københavns Havn bliver angrebet i spektakulært søslag
Den 19.-20. oktober kulminerer festivalen med forestilling i Tøjhusgården og et spektakulært søslag i Københavns Havn. I teaterforestilling Legenden om Tordenskiold – iscenesat med kanoner, heste og fægtekampe – oplever publikum på nærmeste hold søheltens indtagelse af Strømstad, og svenskernes varme velkomst, i 1717. Efterfølgende forsøger svensken at indtage Københavns Havn i et nøje koreograferet søslag med historiske skibe, kanoner, lys og lyd.

Teaterforestillingen spiller kl. 18-18.45, søslaget foregår kl. 19-19.45. Gæster med deluxe-billet får siddepladser til både forestilling og søslag og er sikret udsyn.

Program
15.-22. oktober kl. 11-17 – Efterårsferie med markedsplads, børneaktiviteter, guidede ture m.m.
19.-20. oktober kl. 18-20 – Spektakulært skuespil og søslag i Københavns Havn.

Download hele programmet for Tordenskioldsdage her.

Entré:
Dagsbillet

Gælder til markedsplads, historiske skibe, børneaktiviteter, byvandringer, foredrag.

0-3 år: gratis
4-17 år: 75 kr.
18 år og op: 125 kr.

Åbent alle dage fra 15. til 22. oktober kl. 11-17. Også åbent mandag

Deluxe-billet
Gælder til samme aktiviteter som dagsbilletten inkl. siddeplads og sikret udsyn til teaterforestilling i Tøjhusgården og søslag i Københavns Havn.

0-3 år: gratis
4-17 år: 150 kr.
18 år og op: 200 kr.

Teaterforestilling og søslag foregår 19. og 20. oktober kl. 18-20.00 (anbefalet alder +6 år).

Bemærk: Teaterforestillingen og søslaget er udendørs, og da gæster med billet sidder på bænke og tribuner, er det desværre ikke muligt at bruge paraply. Tag derfor evt. regntøj/regnslag med.

Praktisk information
Tordenskioldsdage foregår primært under åben himmel i og omkring Tøjhusgården på Tøjhusmuseet. Sømænd er vant til al slags vejr, men vi anbefaler alligevel varmt og praktisk tøj til det lunefulde danske efterårsvejr. Børneaktiviteter og foredrag foregår til dels indenfor.

Vil du undgå kø ved hovedindgangen til museet? Du kan også købe billet ved indgangen på Søren Kierkegaards Plads.

Christians Brygge er lukket for trafik, så kom gerne på cykel eller gåben, og tjek rejseplanen inden du tager afsted.

I tilfælde af ekstremt vejr vil søslaget blive aflyst på dagen og billetter refunderes. 

Vi forbeholder os ret til ændringer i programmet. 

Hunde må ikke medbringes i Tøjhusgården (pga. salutteringer med sortkrudt)

Tordenskioldsdage er blevet til i samarbejde med bl.a. Christianssand Artillerie Compagnie, Tambourafdelingen - Kong Frederik IVs Tambourafdeling af 1704, Bohus Elfsborghs Caroliner og Tordenskiolds Soldater Fladstrand.

Tordenskioldsdage på Tøjhusmuseet er skabt i samarbejde med Fonden Tordenskiold i Frederikshavn

Søslaget præsenteres i samarbejde med Kulturhavn365. Kulturhavn365 er et udviklingsprojekt under Københavns Kommune, som er sat i søen for at skabe kulturaktiviteter i Københavns Havn hele året rundt. Kulturhavn365 er støttet af Nordea-fonden i 2015-2017 og uddeler midler til havnekulturprojekter via Havnekulturpuljen.

Se også

Tøjhusgade 3,
DK-1220 København K
Del denne side